Privatøkonomi

Audis mindste får mere udstråling

Audi A1 Citicarver ser virkelig godt ud og er hævet for at sikre en højere siddeposition. Den når dog ikke til Danmark.

Fronten på den nye Audi A1 Citicarver er præget af luftindtag med sin helt egen stil. Foto: Audi Der er selvfølgelig kraftige plastpaneler hele vejen rundt, der øger modstandsdygtigheden over for ridser. Foto: Audi

Formlen er velkendt. Man tager en eksisterende bilmodel, hæver den lidt, tilsætter beskyttelsespaneler, lidt ekstra optisk lir, og ja, selvfølgelig et smart efternavn: Vupti, så har man en ny specialmodel.

Senest er det Audi, der nu har præsenteret den såkaldte A1 Citicarver, som har været gennem samme tur og endda også har fået en ny front, der skal få den til at ligne den store Q8 en smule. Og ja, selvfølgelig med samme garnering som på de større Audi-modeller, der hedder Allroad.

Audi har jo ikke en kompakt SUV, så det er sikkert et forsøg på at tiltrække nye kunder til segmenter, hvor en lidt højere siddeposition og et lidt sejere look er altafgørende.

Bilen er da også hævet med hele fire centimeter, men det er alt sammen ligegyldigt for danske Audi-fans, for bilen kommer ikke til Danmark.

Motorprogrammet omfatter de kendte 1,0 med 115 hk og den store 1,5 enhed, der yder 150 hk.

Ligesom i det øvrige A1-program er firehjulstræk ikke en mulighed.

Den nye Audi A1 har fået en fin modtagelse i pressen, men lider under, at prisen er ret høj, og vi gætter på, at det har været vanskeligt for Audi i Danmark at få forhandlet sig frem til nogle fornuftige priser på Citicarver.

Den ser ellers spændende ud.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også