Privatøkonomi
0

Så meget skal en familie tjene for at få råd til et hus i landets kommuner

Det kræver en højere indkomst end for ét år siden at bosætte sig i parcelhus i København og på Frederiksberg, viser ny analyse.

Der er store forskelle mellem kommunerne på, hvor meget det kræver i indkomst at købe et gennemsnitligt parcelhus. Foto: Peter Hove Olesen

Der skal en væsentligt større løncheck til end for bare ét år siden for at kunne købe et gennemsnitligt hus i flere af kommunerne i og omkring hovedstaden.

Det viser en analyse udarbejdet af Realkredit Danmark, som har kigget på, hvor stor en indkomst en familie skal have for at kunne kalde sig for boligejer i landets kommuner.

I øjeblikket kræver det en indkomst på 1.550.221 kr. for en familie på to voksne og to børn, hvis de skal købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm i Frederiksberg Kommune. På samme tidspunkt i fjor krævede det 1.137.403 kr. i årlig indkomst.

Altså en stigning på mere end 400.000 kr.

Samme tendens går igen i Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, der udgør top-fem over de kommuner i landet, hvor det kræver den største familieindkomst at købe et gennemsnitligt parcelhus.

»Ikke overraskende afslører kortet, at der er store forskelle i indkomstkravet til boligsøgende familier på tværs af landet, og at hovedstadsområdet sætter sig tungt i toppen af listen over de kommuner, hvor indkomstkravet ved boligkøb er højest,« skriver Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, i analysen.

I København Kommune kræver det en indkomst på 1.131.572 kr. at købe et gennemsnitligt parcelhus. På samme tidspunkt i 2018 lå tallet på 1.028.890 kr.

»Som tallene for indkomstkravet for en typisk familie viser, er der ingen tvivl om, at det kræver en ganske pæn indkomst at få fodfæste på boligmarkedet i København, og København placerer sig helt i toppen af landets dyreste boligområder. Potentielle boligkøbere får dog i disse år også hjælp af de historisk lave renter, som holder finansieringsudgifterne nede,« skriver cheføkonomen.

Det er dog langt fra i alle landets kommuner, at indkomstkravet er vokset det seneste år. I 68 af landets 98 kommuner er det således faldet det seneste år.

»Opbremsningen på boligmarkedet og lave renter har betydet et faldende indkomstkrav mange steder over det seneste års tid,« skriver Christian Hilligsøe Heinig.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også