Privatøkonomi

Scarlett Johansson topper listen over bedst betalte skuespillerinder

Superheltinden er i top for andet år i træk.

Avengers-stjernen har haft et godt 2019. Se resten af de bedst betalte skuespillere og skuespillerinder heruder. Foto: VALERIE MACON / AFP.

56 mio. dollars - eller ca. 374 mio. kr.

Så meget har den amerikanske skuespillerinde, Scarlett Johansson, der blandt andet har været en del af Marvels superheltesucces 'Avengers', tjent i 2019.

Det gør hende til den bedste betalte skuespillerinde i år, viser en opgørelse fra Forbes.

Titlen tager hun for andet år i træk - og hun har tjent 15 mio. dollars mere i år end sidste år.

Alligevel er der et stykke vej til den mandlige topscorer, som blev offentliggjort tidligere på ugen.

Dwayne Johnson har nemlig tjent hele 89 mio. dollars (ca. 595 mio. kr.) i 2019, hvilket gør ham til den bedste betalte skuespiller i år.

Scarlett Johansson er nummer otte, hvis man laver en samlet liste for begge køn - og kun en anden kvinde når top 10. Det er Modern Family-stjernen Sofia Vergara, der i 2019 tjente 44 mio. dollars (ca. 300 mio. kr.).

På kvindernes liste kan man også finde navne som Reese Witherspoon (tredjepladsen), Nicole Kidman (fjerdepladsen) og Margot Robbie (ottendepladsen).

Mændenes liste byder på navne som Chris Hemsworth (andenpladsen), Robert Downey Jr. (tredjeplasen) og Jackie Chan (femtepladsen).

Forbes opgør stjernernes totale indkomst, hvilket også inkluderer produktreklamer og derfor ikke kun kan ses som betaling for at være med i film.

For Dawyne Johnson er hans indtægter fra at reklamere for sportsfirmaet Under Armour for eksempel med i tallet.

Opgørelsen er ifølge Forbes baseret på tal fra blandt andet Nielsen, Comscore, Box Offie Mojo og IMDB samt interviews med folk i industrien.

Tallene er opgjort før skat, og opgørelsen løber fra 1. juni 2018 til 1. juni 2019.

Se listerne herunder:

Bedste betalte skuespillerinder 2019 (Forbes)

  • Scarlett Johansson - $56m
  • Sofia Vergara - $44.1
  • Reese Witherspoon - $35m
  • Nicole Kidman - $34m
  • Jennifer Aniston - $28m
  • Kaley Cuoco - $25m
  • Elisabeth Moss - $24m
  • Margot Robbie - $23.5m
  • Charlize Theron - $23m
  • Ellen Pompeo - $22m

Bedst betalte skuespillere 2019 (Forbes)

  • Dwayne Johnson - $89.4m
  • Chris Hemsworth - $76.4m
  • Robert Downey Jr - $66m
  • Akshay Kumar - $65m
  • Jackie Chan - $58m
  • Bradley Cooper - $57m
  • Adam Sandler - $57m
  • Chris Evans - $43m
  • Paul Rudd - $41m
  • Will Smith - $35m
10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også