Privatøkonomi

Skiftedag: Stort kurstab på ultrabillige boliglån

Kurstabet er nu for stort, hvis man vælger 0,5 pct. lån.

Boligejernes muligheder for at lægge lån om er knap så attraktive som i begyndelsen af september. Foto: Colourbox

Tirsdag er store skiftedag på realkreditmarkedet. Nu er der åbnet for 1 pct. lån både med og uden afdrag.

Samtidig kommer det 20-årige 0,5 pct. lån i spil igen. Varianten med en rente på 0 er i kurs 95,6 og dermed på smertegrænsen for, hvor stort kurstab man får.

En tommelfingerregel siger, at man ikke skal vælge boliglån, hvis kursen er 95 eller derunder. Så bliver kursfaldet for stort.

Skiftedag for følgende obligationer, 30 år:


0,5 pct.1,0 pct.
Lån med afdrag96,199,9
Lån med afdragsfrihed95,299,2

Kilde: Nordea Kredit

De boligejere, der konverterede på det mest attraktive tidspunkt i starten af september, havde mulig for at låse renten på det nye 30-årige 0,5 pct. lån fast til kurs 98,5 i Nordea Kredit.

I dag kan renten låses fast på 95,2 eller godt 3,5 kurspoint lavere.

Skiftedag for følgende obligationer, 20 år:


0 pct.0,5 pct.
20-årige lån altid med afdrag95,699.4

Kilde: Nordea Kredit

»Der er ingen tvivl om, at det havde været bedre at omlægge i starten af måneden, men der er heller ikke nogen tvivl om, at det stadigt er attraktivt,« mener boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Målt over alle 30 år sparer en boligejer, der omlægger fra et 30-årigt 2 pct. lån med afdrag til et tilsvarende 0,5 pct. lån, i dag ca. 101.000 kr. over hele lånets løbetid.

Hvis konverteringen blev foretaget, da renten var lavest i starten af måneden, ville besparelsen være ca. 138.000 kr.

»Så selv om der er skåret lidt af gevinsten, er den stadig synlig,« siger Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også