Serier

Nu får de første boligejere penge for at låne

August blev en gylden måned for boligejere med flekslån.

Nu gør de negative renter ondt
Sådan et brev har flere af Totalkredits kunder netop modtaget. De får penge tilbage for at låne.

»Vi har glædet os til at sende det her brev ud.«

Sådan indledes et brev fra Totalkredit til kunder med F5-lån. For første gang sender Totalkredit penge tilbage til kunderne, der altså nu får penge for at låne.

Det er første gang nogensinde, at Totalkredit udbetaler penge.

Det drejer sig om boligejere, som har været heldige at optage et F5-lån på det tidspunkt i august 2019, da renten var allerlavest. Mere præcist drejer det sig om F5-lånere med afdragsfrihed og lav belåningsgrad.

De vedvarende lave renter skyldes langt hen ad vejen frygten for afmatning i verdensøkonomien.

Mira Lie Nielsen, boligøkonom, Nykredit

De fleste har en belåningsgrad under eller omkring 40 pct, men enkelte har belåning op til 47 pct., Kundekronerne skubber ydelsen det sidste stykke over i negativt territorium og resulterer i, at kunderne får et beløb mellem 13 og 350 kr. pr. kvartal.

I første omgang drejer det sig om 56 lån. Men der kommer flere.

»Renterne er steget lidt i september, men skulle de falde igen og forblive nede et stykke tid, vil der komme flere til,« siger boligøkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen.

Også den seneste rentetilpasningsauktion over F5-lån i august vil resultere i, at endnu flere ved terminsbetalingen i 4. kvartal vil få penge tilbage. Det er belåning op til ca. 40 pct.

»De lave renter er rare at lune sig på, og det er da også bizart at få penge for at have lånt penge. Som boligejer kan man glæde sig over de lavere og lavere renter, men de vedvarende lave renter skyldes langt hen ad vejen frygten for afmatning i verdensøkonomien,« siger Mira Lie Nielsen.

Frygten har sendt aktiekurserne ned. Derfor er det også blevet vigtigere ikke bare at lade besparelser på ydelsen til realkredit glide ind i det daglige forbrug, men bruge den på noget, som øger den samlede formue på sigt, og dermed forbedrer levemulighederne i fremtiden, mener hun.

Også i Realkredit Danmark får flere F5-kunder nu penge for at låne. Realkredit Danmark sender ikke breve ud, men det vil fremgå af kundernes pbs-afregning, at de får penge tilbage

Også her er det primært kunder med lav belåningsgrad, oplyser cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også