Privatøkonomi

Arv for milliarder risikerer at havne hos de forkerte: 25 pct. aner ikke, hvem der arver deres pensionsopsparing

Kun meget få danskere har valgt, hvem der skal arve deres pensionsopsparing, hvis de dør, inden pengene er brugt. Og det kan gå helt galt.

Mange danskere ved ikke, hvem det kommer til at arve deres pensionsopsparing, hvis de dør, før pengene er brugt. Foto: Linda Johansen

Hvert år skal pensionssektoren udbetale op mod 9 mia. kr. alene fra de op mod 8.000 danskere, som dør, før de når folkepensionsalderen. Men meget få unge har aktivt taget stilling til, hvem der skal have deres penge. Derfor havner en del af pengene hos de forkerte.

»Det er meget store milliardbeløb, der kan havne forkert. For mange udgør netop pensionsopsparingen en rigtig stor andel af deres samlede formue. Derfor er det vigtigt, at pengene går til de rette,« siger cheføkonom Jens Christian Nielsen, Velliv.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Yougov for Danica Pension blandt 2.000 danskere, ved kun 25 pct., hvem der arver deres pension.

»Det er især de unge familier, som ikke ved, hvem der arver. Hver tredje 30-39-årige ved ikke, hvem der er begunstiget, mens det tilsvarende tal for dem over 60 år er 13 pct. For unge sammensatte familier kan det være enormt økonomisk udfordrende, hvis pengene går til den forkerte,« siger økonom Britt Ambjørn Christiansen, Danica.

Advokat Allan Ohms, Forum Advokater, har en begunstigelsessag på vej i Højesteret. Her endte en samlevers børn med at arve det meste af en mands pensionsformue, mens hans egen datter stik imod hans hensigt ikke fik en krone.

Nærmeste pårørende
  • De fleste danskere vælger at indsætte deres ”nærmeste pårørende” som begunstiget til deres livsforsikring og pensionsopsparing frem for at begunstige en slægtning ved navn.
  • Siden 2008 har rækkefølgen af nærmeste pårørende været ægtefælle/registreret partner, samlever gennem mindst to år eller som man har et barn med, børn/børnebørn eller oldebørn, arvinger ifølge dit testamente, arvinger ifølge arveloven f.eks. forældre, søskende, niecer og nevøer etc.
  • Hvis ens ordning er ældre, følger den – måske – stadig de gamle regler. Her er samlever ikke med.
  • Nogle pensionskasser og -selskaber har flyttet alle over på den nye ordning. Andre har en ordning for nye kunder og en for gamle ordninger.

Pensionsselskabet havde ændret på rækkefølgen af begunstigede, og den stærkt ordblinde mand havde ikke forstået denne ændring og derfor ikke reageret på selskabets brev. Derfor blev samleveren prioriteret forud for datteren.

»Begunstigelser er et meget stort problem. Du bør altid være sikker på, hvem der er begunstiget til forsikringssummen eller kapital- og ratepensionen, så du bestemmer, hvem der skal have beløbet udbetalt ved din død,« siger Allan Ohms.

Ifølge PFA Pension har kun ca. 4 pct. af danskerne aktivt valgt at sætte navn på den eller dem, der skal arve dem.

»Gør man ikke noget, ryger pengene automatisk til ”nærmeste pårørende”. Så alle penge eksempelvis går til ægtefællen og ingenting til ens børn. Eller alting til børnene fra første ægteskab og ingenting til en ny partner,« siger Carsten Holdum, pensionsøkonom PFA Pension.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også