Privatøkonomi

Ny test: Stor Tesla er blandt alletiders bedste

I hvert fald når man kigger på sikkerheden.

Først var det Teslas Model 3, som scorede topkarakter i crashtesten. Og nu har den større SUV-model Tesla X gjort kunsten efter. Foto: Euro NCAP.

Elbilproducenten Tesla fortsætter med at imponere i de crashtests, som Euro NCAP løbende gennemfører for at teste nye bilers sikkerhed.

Først var det Teslas Model 3, som scorede topkarakter i crashtesten. Og nu har den større SUV-model Tesla X gjort kunsten efter. Den har fået en testscore på 94 pct. i kategorien 'sikkerhedssystemer' og er således en af alletiders mest sikre biler testet af Euro NCAP.

Det skriver Euro NCAP i en meddelelse.

I kategorien 'sikkerhed for voksne' fik Tesla X 98 pct., hvilket også er blandt de højeste testresultater nogensinde.

Det er et lovkrav, at alle nye bilmodeller skal igennem en række sikkerhedstests, før de kommer i handlen.

Men loven opstiller kun minimumskrav til bilernes sikkerhed. Derfor er det Euro NCAP's mål at få bilproducenterne til at overgå disse minimuskrav.

Hver bil får mellem 1 og 5 stjerner, hvor 5 er den højeste karakter.

Også en række andre bilmodeller fik ligesom Tesla X 5 stjerner i Euro NCAP's nyeste test. Det gælder bl.a. Scoda Octavia, Porsche Tayqan, Audi Q7 og Renault Captur.

BRANCHENYT
Læs også