Privatøkonomi

Rekordhøj pensionsskat kan betale for den såkaldte ældrebyrde

Den samlede pensionsformue er i dag på over 4.400 mia. kr. I 2029 ventes den at være steget til knap 7.000 mia. kr.

Kommende pensionister kan se frem til endnu større pensioner, og staten vil tjene milliarder på beskatning af afkastet. Arkivfoto: Brian Karmark Foto: Brian Karmark

Staten tjener nu så mange milliarder på den skat, som alle danskere hvert år betaler af deres pensionsafkast, at den vil kunne finansiere en stor del af velfærdssamfundet - ikke mindst den såkaldte ældrebyrde.

Det vurderer, PFA, der med baggrund i tal fra OECD og Forsikring og Pension har fremskrevet udviklingen. I år ventes, at skatten, der går under betegnelsen PAL-skat, at indbringe staten tæt på 60 mia. kr. Skattesatsen er 15,3 pct.

2019 har været et fantastisk aktieår, og selvom de kommende år bliver dårligere, vil den voksende pensionsindbetaling alene sikre store indtægter til staten.

Vi har verdensrekord i pensionsopsparing.

Carsten Holdum, forbrugerøkonom, PFA

»Skatten vil i de kommende år blive så stor, at den vil yde et stort supplement til velfærdssamfundet og den såkaldte ældrebyrde,« vurderer forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum.

Fremskriver man afkastet med samfundsforudsætningerne på kort sigt og går ud fra, at pensionsindbetalingerne forbliver netto 63,5 mia. om året, vil PAL skatten stige med omkring 4 pct. om året de næste 10 år.

Siden PAL-skatten blev indført i 2000, er den gået fra at være et mindre supplement til en primær indtægtskilde.

PAL-skat er i dag den 7. største indtægtskilde for staten. På skatteområdet kommer skatten ind på en 4. plads - kun overgået af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskat. PAL-skat overstiger eksempelvis topskatten.

»Vi har verdensrekord i pensionsopsparing. Det giver den enkelte frihed og økonomisk tryghed. Det giver også dansk økonomi robusthed - især i en situation, hvor levetiden stiger og flere vil være på pension,« siger Carsten Holdum.

Den samlede pensionsformue er i dag på over 4.400 mia. kr. Det svarer til knap 1. mio. kr. pr. voksne dansker. I 2029 ventes den at være steget til knap 7.000 mia. kr.

I flere år har danskerne øget deres investeringsrisiko og afkast ved at flytte pension fra garanteret gennemsnitsrente til ikke-garanteret markedsrente. Statens PAL-skat stiger tilsvarende.

En udfordring med pensionsafkast og PAL-skatten er, at afkastet svinger kraftigt fra år til år. Staten forsøger at tage højde for den udfordring ved at beregne et såkaldt ”strukturelt provenu”’ fra skatter, der afhænger af afkast. Modellen er forbundet med en usikkerhed, så det er nødvendigt med løbende op- og nedjusteringer. Især år som i år med rekordafkast.

»Når afkastet på danske statsobligationer i dag er ca. nul, bliver det helt afgørende for pensionsafkastet, i hvilket omfang borgerne er villige til at investere med en vis risiko og dermed tåle de årlige udsving, det giver at have en vis andel aktier,« siger Carsten Holdum.

BRANCHENYT
Læs også