Privatøkonomi

Sydbank om regnskabssæsonen: Skuffelser kan koste dyrt

Danske aktier er i øjeblikket dyrt prisfastsat, og dermed kan skuffelse føre til markante kursfald, lyder det fra Sydbank.

Artiklens øverste billede
Sydbank-analytiker forventer, at de danske selskaber kan indfri markedets forventninger til 2019-indtjeningen hen over den kommende regnskabssæson. Foto: Finn Frandsen

Hvis selskaberne skal komme igennem denne regnskabssæson uden kursklø, er der ikke plads til skuffelser. Men det kan meget blive realiteten, når det kommer til udsigterne for 2020.

Sådan lyder det i en ny analyse fra Sydbank, hvor man samtidig peger på, at de danske aktier er dyrt prisfastsat - næsten uanset, hvilken målestok man bruger.

»Vi forventer, at de danske selskaber kan indfri markedets forventninger til 2019-indtjeningen hen over den kommende regnskabssæson. Noget sværere bliver det straks at leve op til de høje forventninger om en indtjeningsvækst på 11-12 pct. i 2020,« skriver Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, hvor han samtidig peger på, at det ikke er en umulig opgave.

»Men det kræver hårdt arbejde i et lavvækstmiljø,« lyder det fra Jacob Pedersen.

Ifølge Sydbank er det prognoserne for 2020, der vil være toneangivende for, hvilken retning aktien bevæger sig på selve regnskabsdagen. På grund af den nuværende økonomiske situation, hvor væksten ikke er prangende, har de cykliske selskaber »svære markedsbetingelser«, og »erfaringerne fra 2019 kalder på forsigtige prognoser fra årets begyndelse«.

»Derfor vil regnskabssæsonen med stor sandsynlighed byde på flere skuffende prognoser, fordi selskaberne fra start vil søge at undgå nedjusteringer senere i år. Investorerne må forvente markante kursfald på skuffende prognoser – særligt, hvis de kommer fra de dyreste af de danske aktier,« skriver Jacob Pedersen.

Aktierne i det ledende C25-indeks sluttede 2019 med et afkast på næsten 30 pct., og det har været med til at presse prisfastsættelsen.

»Årsregnskaberne med tilhørende 2020-prognoser bliver en meget vigtig test af, om selskabernes indtjeningsmæssige præstationer i 2020 kan holde trit med de høje forventninger hos investorerne. Den aktuelle prisfastsættelse af de danske aktier levner umiddelbart ikke rum til skuffelser,« skriver Jacob Pedersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.