Privatøkonomi

Finanstilsynet advarer: Pensionsprognoserne er for skråsikre

To tredjedele af danskere med pensionsordninger har valgt markedsrente. Det betyder, at de er meget følsomme for uro på de finansielle markeder.

Nogle danskere kan få sig en grim overraskelse, når de skal på pension. Pensionsprognoserne er nemlig tvivlsomme. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Pas på med at stole på pensionsprognoserne, lyder advarslen fra Finanstilsynet. Prognoserne virker præcise - ofte helt ned til de små decimaler. Men virkeligheden er en helt anden, for de er forbundet med stor usikkerhed.

Sådan lyder en af konklusionerne på en stor undersøgelse, som Finanstilsynet har foretaget. 11 pensionsselskaber har deltaget, og baggrunden er, at ca. to tredjedele af danskere med egne pensionsordninger nu har dem i markedsrente og ikke i garantiprodukter.

Markedsrente betyder, at pensionen bliver investeret på de urolige finansmarkeder. Men pensionskunderne får ikke den nødvendige information, fastslår tilsynet.

Det er svært for pensionstagerne at få indblik i, hvilke risici de bærer med markedsrenteprodukterne.

Finanstilsynet

»Det er generelt udfordrende for selskaberne at informere fyldestgørende om de risici, der er forbundet med pensionsprodukterne. Det er svært for pensionstagerne at få indblik i, hvilke risici de bærer med markedsrenteprodukterne, og hvilke konsekvenser det kan få for dem,« skriver Finanstilsynet.

Et af problemerne er den skråsikkerhed, som pensionskunderne præsenteres for bla., når de går på Pensionsinfo. Når man logger sig på der eller læser pensionsdokumenter, mødes man af meget præcise tal og vendinger, som indikerer stabilitet og en uforanderlig udbetalingsrække.

Et enkelt selskab har endda decimaler med i prognosen.

»Det står ingen steder angivet, at det kun er første års ydelse, som er beregnet,« konstaterer Finanstilsynet.

Virkeligheden er, at der er tale om et øjebliksbillede. Det er en meget væsentlig information, at udbetalingerne kan svinge og i visse uheldige situationer blive betydeligt lavere end forventet, mener Finanstilsynet.

Det er med andre ord svært at planlægge sin økonomi som pensionist, når man ikke ved, hvor meget pensionen kan falde, og hvor stor sandsynligheden er for, at et sker.

Finanstilsynet opridser flere problemer i punktform. Her er tre af dem:

  • Ingen af de medvirkende selskabers materiale indeholder tydelig information om risiko forbundet med en eventuel ændring af forventede levetider.
  • Finanstilsynet finder en meget sparsom informationsmængde omkring risiciene. I det omfang, risici er omtalt, har selskaberne lagt størst vægt på investeringsrisiko.
  • I nogle selskaber er invaliderenten forbundet med samme risiko som aldersydelser og påvirkes af de samme ændringer i forudsætningerne. Dette får pensionstagerne dog ikke oplyst.

Det sidste punkt betyder altså, at man ikke kan være sikker på at få den forventede ydelse, hvis man får brug for sin invalidepension, men væsentligt mindre.

Risikoelementerne står typisk opført et godt stykke henne i pensionspapirerne. Et afsnit i en pensionsordning har navnet: »Når pensionen skal udbetales løbende.«

Her fremgår det, at man kan risikere, at de fremtidige udbetalinger sættes ned, og at udbetalingen i værste fald stopper før den oprindelige aftalte sidste udbetaling.

Pensionskunden skal i dette tilfælde selv koble den præcise angivelse af et beløb til udtrykket »så længe du er i live,« med oplysningen om, at udbetalingen er ugaranteret og beregnet på en sådan måde, at den kan ændre sig.

Pensionskunden skal derefter fortsætte med at læse i dokumenterne for at nå frem til investeringsbetingelserne. De indeholder en beskrivelse af, at udbetalingerne kan sættes ned og i værste fald helt stoppe.

»Det jo modsiger teksten ”så længe du er i live”, der er angivet i tilknytning til beløbet,« lyder det fra tilsynet.

BRANCHENYT
Læs også