Lønnen betyder mindre og mindre for vores forbrugsmuligheder

Det igangværende opsving overgår tidligere opsving markant.

Der er i den grad blevet plads til mere forbrug siden 2014. Arkivfoto: Thomas Borberg

Løn er ikke længere altafgørende for vores formue og disponible indkomst.

Det nuværende økonomiske opsving har givet os 2 pct. mere til forbrug. Det er væsentligt mere end ved tidligere opsving. Forklaringen er dels løn, men i høj grad også rekordlav rente og aktiegevinster.

»Det er ganske enkelt en imponerende indkomstvækst, vi har været vidne til igennem opsvinget. Danskerne har simpelthen aldrig tidligere været rigere eller mere velkonsoliderede end netop nu,« mener Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, der har analyseret tallene.

Det er der primært to årsager til:

  • De seneste års rentefald betyder, at danskernes samlede rentebetalinger er faldet med 16 mia. kr. siden 2014. Omvendt er danskernes obligationsbeholdning mindre og er faldet med 7,4 mia. kr. siden 2014. Derfor har faldet i renterne givet et væsentligt positivt bidrag til nettoformueindkomsten i husholdningerne.
     
  • Der har været pæne afkast på aktiemarkedet de seneste år, og det har løftet de udbetalte aktieudbytter med ca. 30 mia. kr. siden 2014 til et niveau over 60 mia. kr.

Realindkomsten er steget 2 pct. fra 2014. Under opsvingene fra 1982-1987 og 1994-2002 var der til sammenligning en fremgang på godt 1 pct. Bundskraberen er opsvinget i nullerne med beskedne 0,6 pct.

Forstå begreberne
  • Den disponible indkomst måler det beløb, som en familie har til forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt.
  • Kerneindkomsten er den indkomst, som husholdningerne tjener på arbejdsmarkedet (ekskl. pensionsbidrag) samt indkomstoverførsler.
  • Pensionsudbetalingerne omfatter udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP.
  • Nettoformueindkomsten består af pensionsafkast, nettorenteindtægter samt fortjeneste på aktier.
  • Skat mv. dækker både over den løbende indkomstskat og bidrag til bl.a. sociale ordninger.

»Det er en betydelig forskel, der løber op i rigtig mange kroner og øre for den enkelte,« konstaterer Tore Stramer.

Den disponible indkomst pr. dansker er samlet set steget med 16.000 kr. under det nuværende opsving til et niveau på ca. 174.000 kr.

Hvis fremgangen i indkomsterne havde fulgt samme stigning som under tidligere opsving, ville fremgangen være skrumpet ind fra 16.000 kr. til 8.000 kr. Det er en forskel der løber op i hele 46 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også