Privatøkonomi

Høj boliggæld får konsekvenser, når man går på pension

Man skal indrette sin belåning af boligen i god tid inden pensionsalderen. Ellers kan man få en grim overraskelse.

Det giver god mening at få reduceret sin boliggæld inden pensionsalderen. Tegning: Niels Bo Bojesen

Chokket fra finanskrisen har langt om længe lagt sig. Forholdet mellem boligværdier og gæld er genoprettet, fastslår PFA i en analyse.

Men den relativt høje gæld betyder, at mange boligejere skal passe på med at indregne friværdien i boligen som et bærende element i økonomien i pensionsalderen, lyder advarslen fra forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum.

Analysen, der er baseret på tal fra Danmarks statistik viser, at danskerne igen har gode boligværdier, men altså også relativ høj gæld.

»Det betyder, at boligformuen vil have en relativ mindre betydning for pensionstiden. Der vil blive færre, som har en gældfri bolig fremover og dermed mere begrænsede muligheder for friværdibelåning - det man kalder at spise mursten,« siger Carsten Holdum.

Hvis man har planer om at leve af friværdien, skal man sørge for, at boligen ikke er belånt med mere end 60 pct. af værdien. Det giver store frihedsgrader i forhold til, hvilket lån man kan få.

Eksempelvis er det stort set udelukket at få afdragsfrihed for pensionister, hvis belåningsgraden er højere. Men at eje en bolig og spare op i den er en rigtig god idé under alle omstændigheder, understreger Carsten Holdum.

I pensionsselskaberne opfordrer man nu kunderne til at spare op både via pension, bolig og frie midler.

»At eje fast ejendom er generelt en god investering, fordi man både har en bolig og sparer op samtidig, men der er altså meget stor forskel på, hvad man har fået ud af det de seneste 10 år. De store byer har været de store vindere her,« siger han.

Det er vigtigt, at der er kommet bedre balance mellem boligværdi og gæld.

»Samlet kan man sige, at chokket fra finanskrisen er håndteret af danskerne på fin vis. Vi har igen styr på vores boligsituation og relativt mindre gæld i fast ejendom end tidligere. I dag er vi tilbage til samme niveau mellem boligværdi og gæld som før finanskrisen,« konstaterer Carsten Holdum.

Han har regnet på forholdet mellem boligformue og gæld. Der er altså ikke tale om størrelsen af boligformue og gæld - udelukkende forholdet mellem de to.

Da finanskrisen brød ud omkring 2008, fik danskerne pludselig langt mere gæld i forhold til boligværdien.

»Man kan se, hvordan mange blev fanget på det forkerte ben henover finanskrisen, hvor boligværdierne faldt markant,« mener Carsten Holdum.

I en meget lang periode fra 2008 til omkring 2018 var der markant ubalance, og den samlede belåning var meget høj. I hele perioden fra 2010 og frem er den samlede belåning nogenlunde konstant, mens alle har ventet på, at boligværdierne skulle komme sig.

I slutningen af perioden 2018 er der igen samme balance som i 2004.

BRANCHENYT
Læs også