Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Frygten for tab koster mange danskere penge

Finanskrisen spøger stadig, når vi skal placere vores opsparing.

Nu gør de negative renter ondt

Frygten for tab holder rekordmange danskere fra at investere deres sparepenge.

Lader man dem stå i banken, er renten i de fleste tilfælde 0. Det vil sige, at formuen langsomt, men sikkert bliver ædt op af inflation. Danskere med større formuer skal oven i købet betale for at have penge stående. Prisen er typisk 0,75 pct.

De 950 mia. kr., der står i bankerne nu, er rekord. På bare et år er indeståendet steget med 60 mia. kr. trods de ikke eksisterende indlånsrenter.

»Det er en meget stor stigning, som langt overstiger årets lønstigninger. Det peger direkte på en meget stærk opsparingsadfærd, som vi i øvrigt genkender fra pension,« siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

Stigningen var stort set den samme fra 2018 til 2019.

»Stigningen var uafhængig af alder. Det vil sige, at alle sparer mere op,« konstaterer Carsten Holdum.

Man skal ikke bare lade sin bankbog vokse og vokse.

Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit

Fænomenet med den store opsparingslyst tog fart efter finanskrisen. Flere økonomer peger på, at netop den krise har skræmt mange fra at bruge penge eller investere.

Efter finanskrisen holdt danskerne stort set op med at bruge penge, og trods økonomisk fremgang er forbruget på ingen måde eksploderet.

Men det er indlånet i bankerne, og det har konsekvenser, mener chefanalytiker i Nykredit Mira Lie Nielsen.

»Man skal ikke bare lade sin bankbog vokse og vokse. Det er fint at glæde sig over de lave renter, når vi taler gæld, men de lave renter betyder samtidig, at der ikke er noget afkast på ens indestående i banken,« siger Mira Lie Nielsen.

Der er dog fordele ved at have penge i banken. Det giver økonomisk frihed, og de kan hæves øjeblikkelig.

»Prisen for denne tilgængelighed er lavt afkast. I disse år er det tæt på nul, og derfor spiser selv lav inflation stille og roligt af, hvor langt pengene rækker den dag, man vælger at bruge dem,« siger Mira Lie Nielsen.

Det er vigtigt at have penge stående til uforudsete udgifter. I Arbejdernes Landsbank anbefaler man sine kunder at have to til tre månedslønninger efter skat stående til den type udgifter. I PFA mener man, at det er optimalt med 100.000 kr., men heller ikke mere.

BRANCHENYT
Læs også