Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Corona giver »voldsomme forskydninger« i danskernes privatforbrug

Nye tal fra Danske Bank viser, at danskeres forbrugsmønstre er blevet kraftigt påvirket af coronavirus.

Corona rammer verden
Danskernes privatforbrug har ifølge Danske Banks opgørelse ændret sig markant som følge af coronavirus. Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken

Nye tal baseret på Danske Banks Mobilepay- og kortbetalinger viser, at danskernes forbrugsmønstre er blevet massivt påvirket af coronavirussen og de følgende tiltag fra myndighederne.

Blandt andet er forbruget på restauranter og hoteller faldet med 60-70 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

»Tallene tegner et tydeligt billede af, at danskernes forbrug reagerer kraftigt på de seneste ugers udvikling. Det understreger også vigtigheden af den række tiltag, der er sat i verden den seneste uges tid,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Forbruget på biografer er helt ophørt i løbet af den seneste uge, og der er tydelige tegn på tilbageholdenhed, når der skal bestilles flyrejser. Forbruget inden for transport er også halveret, mens det helbredsrelaterede forbrug er i kraftigt opsving.

Forbrugsmønstrene inden for detailhandlen har set en klar opdeling mellem f.eks. tøj- og skobutikker, hvor forbruget er halveret - og dagligvareforretningerne, hvor der er sket en kraftig stigning i forbruget.

Særligt onsdag og torsdag i sidste uge nåede dagligvareforretningerne op på omtrent det dobbelte niveau af normalt.

»Selvom tallene næppe kommer bag på nogen, så er der alligevel tale om nogle ret voldsomme forskydninger,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen.

BRANCHENYT
Læs også