Privatøkonomi

Ugens aktie: Össur – den oversete, men spændende aktie

Den islandske aktie, der er noteret i København, var i hopla gennem hele 2019. Lige nu kradser coronakrisen, men den giver også muligheder for de opkøb, som selskabets historie er rig på.

Össur fremstiller proteser. Foto: PR

Nogle landes fondsbørser virker som en magnet på selskaber af bestemte typer. F.eks. søger meget små danske virksomheder til Sverige, hvor der er et velfungerende smallcap-marked, og er man et teknologiselskab med globale ambitioner, er det vigtigt at være noteret på Nasdaq i New York.

På den danske børsliste er der blot et enkelt udenlandsk selskab, nemlig det islandske medicoselskab Össur. Eksemplet lokker næppe heller flere til, for selv om selskabet har danske William Demant invest som hovedaktionær, har Össur aldrig fået meget opmærksomhed ud af sin danske notering. Össur bliver fulgt af en håndfuld aktieanalytikere, men nyheder fra selskabet vækker sjældent den store opmærksomhed i medierne eller på de forskellige aktiefora.

Men det er en god idé at holde øje med aktien. Den er interessant i adskillige dimensioner. Selskabets produkter er fascinerende og spektakulære, dets marked er voksende, det tænker ekspansivt og foretager det ene opkøb efter det andet, og det kan være på vej mod en gennembrud i forhold til de store investorer.

Endelig er det et af de selskaber, der først mærker det, når økonomierne åbner efter coronakrisen. Alene derfor er aktien værd at følge – uanset om man overvejer at købe den eller ej.

Godt halvdelen af Össurs omsætning kommer fra proteser. I den brede offentlighed er de måske mest kendt fra handicapidræt, hvor det utroligt og lykkeligt nok er lykkedes at lave så gode kunstige fødder, så brugerne kan deltage i løbekonkurrencer på højt niveau.

Men fodproteser kommer i mange andre udgaver, der er beregnet til forskellige behov, og det samme gælder proteser til knæ og hænder. Hertil kommer et stort antal komponenter, der yderligere kan gøre anvendelsen optimal. Össur er ikke en de virksomheder, for hvilke det er en dyd at koncentrere sig om nogle få produkter.

Resten af omsætningen kommer fra forskellige bind og støtter – avancerede udgaver af det, som sportsfolk bruger.

Det er alt sammen produkter, som der er stigende efterspørgsel efter. Össurs organiske omsætningsvækst er på ca. 5 pct. om året.

Fortjenesten før renteudgifter og skat ligger på over 10 pct. af omsætningen. Det er fint, men ikke så fint som man ser andre steder i medicoindustrien. Den koncernrelaterede producent af høreapparater, Demant, har f.eks. i et normalt år en driftsmarginal på 15-18 pct.

Forskellen ligger bl.a. i, at protesebranchen er relativt umoden og fragmenteret. Globalt set er det mange store og små virksomheder, der fra forskellige udgangspunkter fremstiller proteser eller dele til dem.

Össur gør, hvad den kan, for at lave om på dét. Selskabet har foretaget mange opkøb af mindre virksomheder, og det har appetit på mere. At det foreløbigt ikke har ført til en højere driftsmarginal – tværtimod – forklarer selskabet med, at man bl.a. har købt sig ind i distributionsledet.

På den måde kommer man til at sidde på en større del af værdikæden fra produktion til forbruger, men det yderste led, hvor man ”bare” skal tilpasse løsningerne til den enkelte slutbruger, kommer notorisk med lavere marginaler end den del af arbejdet, der går ud på at udvikle og producere proteserne.

Coronakrisen kan blive en anledning til flere af den slags opkøb. Distributører fra mange lande har nemlig været blandt de tvangslukkede forretninger. At få taget mål til proteser er en af de sundhedsydelser, som myndighederne har vurderet kunnet udsættes.

På en telekonference efter fremlæggelsen af Q1-regnskabet den 30. april understregede adm. direktør Jon Sigurdsson, at man uforandret var parat til at tale med konkurrenter og distributører om mulighederne for at købe den. Han gjorde det dog også klart, at man ikke havde kendskab til virksomheder, som var så finansielt pressede, at de var nødt til at søge ly hos en større spiller.

Og så er det også en faktor, at Össur selv er ramt coronakrisen. I 1. kvartal var der stadig overskud på bundlinjen, men ses isoleret på marts og april, kan der godt – som noget helt usædvanligt – komme en periode med negativ pengestrøm. Derfor har man i al hast taget initiativer, der skal styrke likviditeten. Det gælder bl.a. beskæringer af ledelsens aflønning og optagelse af kreditter.

En stor del af den tabte omsætning kan Össur forvente at indhente senere. Men der er på lidt makaber vis også omsætning, der går helt tabt. I emerging markets, herunder Kina, går en stor del af salget til ofre for trafikuheld. Og når der er der lockdown, er der mindre trafik, og dermed også færre uheld.

Men før eller siden finder Össur med meget stor sandsynlighed tilbage til den gamle gænge. Og den var der mange investorer, der var faldet for op til coronakrisen.

Össur-aktien begyndte en pæn stigning i 2013, men i 2019 tog det for alvor fart. Alene i det år steg aktiekursen med ca. 75 pct.

Denne kursstigning var naturligvis i sig selv god for aktionærerne, men den var det også i et bredere perspektiv. Når markedsværdien af selskabet vokser, betyder det, at der kan komme mere handel i aktien, og netop her finder man dens akilleshæl. Det er en relativt lille del af aktierne, der er i såkaldt free float, og i 2019 blev der f.eks. handlet for to-tre gange så stort et beløb i ALK Abelló-aktier, selv om de to selskabers markedsværdi ved årets udgang var omtrent lige store.

Össur-aktien står næppe lige foran et gennembrud, hvor den også er interessant for store, globale investorer. Men når og hvis sådan et gennembrud kommer, vil man gerne være med. Det kan erfarne aktionærer i andre medicoselskaber som Coloplast og Demant tale med om.

BRANCHENYT
Læs også