Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Prøv beregneren: Så mange feriepenge får du udbetalt

En gennemsnitlig lønmodtager får 19.000 kr. retur i feriepenge.

Corona rammer verden
Som en del af den sommerpakke, der skal få danskerne til at bruge flere penge og dermed holde gang i dansk økonomi, er politikerne blevet enige om at udbetale 60 pct. af danskernes opsparede feriepenge. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er tusindvis af kroner på vej til de danskere, som har fået indefrosset feriepenge i forbindelse med overgangen til den nye ferielov.

Som en del af den sommerpakke, der skal få danskerne til at bruge flere penge og dermed holde gang i dansk økonomi, er politikerne blevet enige om at udbetale 60 pct. af danskernes opsparede feriepenge.

Det svarer til tre ugers feriepenge.

»Det bliver en udbetaling efter skat på cirka 1,5 procent af BNP, og selv om det måske kun er halvdelen, der bliver omsat til forbrug, vil det gøre en mærkbar forskel for den samlede vækst,« skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Så mange feriepenge har du til gode

Din månedsløn før skat i hele kr.:
Programmering: Boy Repenning

Pengene, som nu skal udbetales, stammer fra overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov. I overgangsåret, som løber fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, har lønmodtagerne opsparet 12,5 pct. af den ferieberettigede løn.

For at få udbetalt penge skal man have haft et lønnet job i den pågældende periode. Den præcise udbetaling afhænger af ens årsindkomst - herunder om man betaler topskat. Men der er tale om en udbetaling på cirka 19.000 kr. for en gennemsnitlig lønmodtager.

De opsparede feriepenge skulle efter den oprindelige plan udbetales, når man går på pension. Nu får danskerne senest til oktober udbetalt tre ud af de fem ugers feriepenge.

De resterende to uger skal der forhandles om senere på året.

Finansminister Nicolai Wammen håber, at de udsigten til feriepenge på kontoen vil få danskerne til at tage kortet op af lommen i det danske sommerland.

»Jeg tror, at rigtig mange danskere, når de kan se, at der er gode penge på vej ind på kontoen, vil sige, at så bliver der råd til en ekstra is til ungerne, man går ud og spiser eller køber noget til huset,« sagde Nicolai Wammen, da politikerne natten til mandag blev enige om sommerpakken.

BRANCHENYT
Læs også