Privatøkonomi

Finanstilsynet går til kamp mod ulovlige lån med skyhøje renter på Facebook

Trods ny lovgivning, som skal regulere markedet for private udlån, fortsætter låneaktiviteterne i lukkede lånegrupper på Facebook.

Artiklens øverste billede
Den nye lovgivning, som stiller højere krav til udbydere af forbrugslån, kan få flere til at søge mod de lukkede lånegrupper på sociale medier. Finanstilsynet vil nu bruge flere ressourcer på at kontrollere det grå marked. Foto: Jens Dresling.

Det skal være slut med private lån på Facebook med ågerrenter op til 100 pct.

Udbredelsen af private udlån, der typisk formidles via særlige lånegrupper på Facebook, betyder, at Finanstilsynet nu vil bruge flere ressourcer på at kontrollere det grå og i visse tilfælde ulovlige lånemarked.

»Vi har to jobopslag ude, fordi vi netop har fået tilført ressourcer til det,« siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynet, og fortsætter:

»Det er relativt nye regler, og vi har indtil videre ikke lavet kontrol. Det er samtidig vanskeligt at lave kontrol, fordi man skal ind i lånegrupperne på Facebook, og mange af dem er lukkede.«

Før nytår kom en politisk aftale på plads, som ikke alene var et opgør med de dyre kviklån. Den skulle også sikre, at det private lånemarked ikke løb løbsk.

Lovgivningen, som trådte i kraft 1. juli i år, betød bl.a., at udlån højst må have en ÅOP (årlige omkostninger i pct.) på 35 pct. Desuden er der indført et omkostningsloft på 100 pct., så forbrugere maksimalt skal betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set. Reglerne gælder både virksomheder, der udbyder forbrugslån, og private, der låner ud til andre private.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, mener, at myndighederne bør holde et skarpt øje med området den kommende tid.

»Nu har vi fået den nye lovgivning, men eftersom det foregår i de lukkede grupper, er det svært at vurdere, om den virkelig bliver overholdt. Finanstilsynet må træde til og lave nogle stikprøver,« siger han.

Han frygter, at den nye lovgivning, som stiller højere krav til udbydere af forbrugslån, kan få flere til at søge mod de lukkede lånegrupper på sociale medier.

Finanstilsynet fører ikke tilsyn med de private lån, men der kan ifølge Ulla Brøns Petersen være tale om udlån i erhvervsmæssigt øjemed i de private lånegrupper på Facebook, og det kræver en tilladelse fra tilsynets side.

»Vi skal fange dem, som driver ulovlig virksomhed. Men mange opererer i det skjulte, og vi er afhængige af, at nogen gør os opmærksomme på dem,« siger Ulla Brøns Petersen.

Meget tyder på, at de nye regler ikke har stækket låneaktiviteten mellem private online. Således kan man i dag fortsat finde flere store lånegrupper med tusindvis af medlemmer på Facebook. Her optager private gæld hos andre private med renter på op imod 100 pct., hvilket altså er i strid med den nye lovgivning.

Efterspørgsler som disse er ikke ualmindelige i de lånegrupper, som Finans har haft adgang til. I flere af grupperne er det kun tilladt at skrive, hvor meget man vil låne - ikke hvor meget man vil betale tilbage. Foto: Screenshot.

I en af de lukkede grupper, som Finans har fået adgang til, er der dagligt dusinvis af opslag, hvor personer tilkendegiver, at de ønsker at låne penge.

Flere søger f.eks. lån på 1.000-2.000 kr. i starten af måneden med en aftale om at betale et beløb, der er 50-100 pct. højere, tilbage sidst på måneden.

En anden lånegruppe skilter med regler om, at der højst må lånes ud til 50 pct. i rente de første tre uger af måneden og 35 pct. den sidste. Hvis man gentagne gange optager lån via gruppen, kan man blive inviteret videre til andre grupper med lavere renter.

Nogle grupper har regler, som sætter et loft over, hvor høj en rente, der må kræves på lånene. Men lånene indgås over privatbeskeder, hvorfor det er umuligt at kontrollere. Foto: Screenshot.

Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk kalder det »katastrofalt«, at det stadig er muligt at låne penge på den måde og påpeger, at det kan været et farligt område at bevæge sig ind på for låntagerne.

»En ting er den ekstremt høje pris, som forbrugerne betaler for lånene. En anden ting er, hvem der i sidste ende banker på deres dør og kræver pengene tilbage,« siger Morten Bruun Pedersen.

Facebook skriver i et skriftligt svar til Finans, at det sociale medie arbejder for at blokere for annoncer, grupper og sider, der promoverer lån såsom lønningsdagslån eller forskud på lønseddel.

»Vi har dog ikke generelle politikker mod peer-to-peer lån i grupper eller andre dele af Facebook. I lande, hvor dette er ulovligt, begrænser vi adgangen til indholdet, når vi får en anmeldelse om det,« skriver det sociale medie.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.