Privatøkonomi

Gourmet-takeaway er som en opera uden musikken

Nu må restauranterne gerne åbne snart, tak. Åbne rigtigt, for oplevelsen lader sig ikke transportere.

Livet leves på Ruths terrasse – og det er der, det skal leves, ikke i en plasticbakke. Så lad venligst livet vende tilbage. Arkivfoto: Mads Frost Aamanns smørrebrød ankommer på nydelige paphylder, nærmest en antitese til barndommens katastrofalt kæntrede madpakker. Foto: Niels Lillelund Hvide asparges med stenbiderrogn var det mest vellykkede fra Ruths Brasserie. Foto: Niels Lillelund take away test 1. Prioritet

Reportage fra den store dag i Hellerup-ugen - vandflyveren lander, fede biler, frokost på Ruths, de to lokale, der hvert år sidder på en bænk og følger al virakken på Brøndums Hotel, fiskerestauranten, besøg på en båd, gang i den på Hyttefadets terrasse. Er Hellerup-ugen som den plejer - eller har corona gjort alting anderledes?

Foto: Mads Frost

Forgangne nytårsaften stod en stor gruppe mennesker i kø i timevis for at hente deres mad fra restaurant Kokkeriet i Kronprinsessegade i København. Ifølge øjenvidneberetninger strakte køen sig om flere hushjørner, og mange stod i kø fra om eftermiddagen til langt ud på natten. Jeg kendte nogle af dem, der stod der, endog meget fornuftige mennesker, men jeg kan for min død ikke forstå, hvorfor de gad stå i kø. Dels havde restauratøren allerede én gang snydt kunderne en nytårsaften, dels er det overhovedet ikke sjovt at stå i kø og slet ikke nytårsaftensdag. Og så for at købe en firerettersmenu. Jeg mener: Så svært er det jo heller ikke at koge en torsk. Eller hvad man nu har lyst til.

Hver sin lyst i nattefrosten, men senere er takeaway jo blevet et spørgsmål om liv eller død. Bogstavelig talt. En kamp for overlevelse for en række restauranter. Det er al ære værd, at man prøver, men i modsætning til teams-møder er konceptet næppe kommet for at blive. Gætter jeg på efter at have testet tre muligheder forskellige steder i landet...

Læs også