Privatøkonomi

Køkken-alrummet havde sin storhedstid i 00'erne – nu er det soveværelsets tur

Er soveværelset ved at få samme status som køkken-alrummet og samtalekøkkenet for år tilbage? Tendenser viser, at vi bruger flere penge og mere energi på at skabe en luksuriøs hoteloplevelse, der giver grundlag for den bedste nattesøvn.

Hos Jysk arbejder man i øjeblikket på at udvikle en mere bæredygtig madras. Sengetøjet er i dag farverigt, og kunderne viser større mod end tidligere til at mikse og matche farver og mønstre. Foto: PR Patricia Urquiola har designet sengen Bio-mbo for Cassina. Den er kendetegnet af justerbare gavlsider, der er beklædt med lyddæmpende og luftrensende tekstil fremstillet af genanvendt plastaffald. Foto: DePasqual+Maffini Ifølge boligstylist Camilla Rudnicki er soveværelset blevet et af de vigtigste rum i boligen – en status, som køkken-alrummet havde op gennem 00'erne og 10'erne. Foto: PR En nyhed hos Bedre Nætter er den pastellilla kontinentalseng Ovia, der har et hovedgærde i et fingerlignende design. Både fasthed på madras, ben og sengegavl kan tilpasses. Madrassen er af 100 pct. naturlatex og er svanemærket, og betrækket er økologisk italiensk uld. Foto: PR

Det seneste års tid med coronatilstande og den ekstra tid i privaten har øget interessen for forbedringer af vores boliger. Den større tilbragte tid i privaten – ofte med hjemmearbejdsplads – har opjusteret interessen for boligens kvalitet. Boligsalget er gået over al forventning, og alt fra producenter af drivhuse til sengeforhandlere kan berette om en øget efterspørgsel og et ditto salg. Men hvorfor hitter indretning af soveværelset netop nu? Det har direktør og CEO i erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen, et bud på:

»Selv om vi ikke beskæftiger os direkte med forbrugertendenser, men med den grønne og digitale omstilling generelt, kan vi se en større efterspørgsel – især blandt de unge – på grønne og bæredygtige løsninger i soveværelset. Forbrugerne ønsker ikke en seng med et højt indhold af giftige stoffer, som afgasser i et rum, hvor vi opholder os i mange timer ad gangen,« siger Betina Simonsen, som påpeger, at man i dag spørger sig selv om, hvad sengen betyder for ens helbred. ..

BRANCHENYT
Læs også