Privatøkonomi

Karen Blixen møder luksushotel i aarhusiansk patriciervilla

Marlene Kjærs klassiske villa i Marselisborgkvarteret byder på en varm og indbydende hotelstil med spændende kunstneriske og historiske indslag.

Marlene Kjær faldt for den klassiske villa på grund af dens elegance. Hun indretter primært med lette, douce farver, som hun bryder med eksempelvis figurer i mørkt træ eller barvogne i sort metal. Foto: Paul Skovbakke Hansen Hallen er blevet mere luftig, efter væggen med indgange til kælder og første sal er fjernet. Kelimtæppet er fra Balsalen i Aarhus, skænken er en kinesisk kommode fra Rosmosegaard i Nordsjælland, og den lille bænk er fundet i en antikvitetsforretning. Foto: Paul Skovbakke Hansen Køkkenet er fra Svane og er lysegråt i herregårdsstil med messinggreb, porcelænsvask og armatur i messing fra Cooker. Lamperne er fra Girasoli og hedder ll fanale, og tæppet er fra Garant. Foto: Paul Skovbakke Hansen I det nuværende bibliotek, som parret stort set aldrig bruger, står en reol, der er specialdesignet til rummet. Lysekronen er fra en antikvitetsforretning i Nice, og de to lyse Chesterfield-lænestole er også fra Nice. De vilde trædyr er købt på rejser i Afrika. Lamperne er fra Guax. Foto: Paul Skovbakke Hansen Tv-stuen er indrettet med Petra-serien fra &tradition. Lysekronen er fundet i en antikvitetsforretning i Nice, og chatollet er en kinesisk antikvitet. Gulvlampe af PH og gardinerne i velour er fra Garant.  Foto: Paul Skovbakke Hansen Villaen fra 1920 har sildebensparketgulve af egetræ, en loftshøjde på tre en halv meter og specialbyggede radiatorskjulere. Spisebordet er fra Thorsen Møbler, stolene fra Jess Design, lysekronen er fra en antikvitetsforretning i Nice og vitrinen fra La Maison. Foto: Paul Skovbakke Hansen På badeværelset har Marlene Kjær valgt hvide metrofliser og klassiske klinker på gulvet. Lamperne hedder Crystal Bulb og er designet af Lee Broom, og badeværelsesmøblet er fra Svane. Foto: Paul Skovbakke Hansen Villaen er blevet totalrenoveret fra kælder til første sal, og næste projekt er at bytte rundt på placering af køkken og bibliotek. Det lille anneks skal desuden have sat døre i, så det kan bruges året rundt. Foto: Paul Skovbakke Hansen

Da Marlene Kjær og hendes mand flyttede ind i den klassiske patriciervilla i Aarhus, virkede den med sine 300 kvadratmeter nærmest lille, fordi parret kom fra hele 600 kvadratmeter. Men pladsen var ikke nær så vigtig som placeringen i det gamle kvarter tæt på centrum og alligevel i rolige omgivelser – og det er netop den gode beliggenhed, den 58-årige kunstmaler dagligt glæder sig over.

Efter 22 år i en villa, der var dobbelt så stor i Risskov, hvor børnene voksede op, var parret blevet “lidt rastløse”, som Marlene Kjær selv formulerer det. De ville begge to gerne tættere på de ting i byen, de sætter mest pris på, og så var det ikke mindst praktisk for Marlene Kjær at have meget kort afstand til sit galleri i midtbyen:..

Læs også
Top job