Privatøkonomi

Nationalbanken presser kronekursen ned: Godt nyt for boligejerne

Chancen for en rentesænkning er rykket nærmere, vurderer flere banker, efter Nationalbanken i december brugte 47 mia. kr. på at presse kronekursen ned.

Flere danske banker tror nu på yderligere rentesænkninger.  Sydbanks cheføkonom   Søren Kristensen mener, at den kan blive helt op til 0,15 pct.-point. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Danmarks Nationalbank måtte i december bruge 47 mia. kr. på at presse kronekursen ned. Det er første skridt mod en rentesænkning, mener Nordea, Sydbank og Jyske Bank.

En rentesænkning vil betyde endnu lavere fleksrenter end nu, og det kan sætte endnu mere brand under boligmarkedet, mener Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

»Det vil glæde nogle af de boligejere med variabelt forrentede lån, som kan se frem til en lidt lavere rente, hvis vi får ret i vores formodning. Samtidig kan det sætte lidt mere fut under et allerede ganske varmt dansk boligmarked,« mener Søren Kristensen, der tror på en rentesænkning mellem 0,10 og 0,15 pct.

På økonomsprog kaldes øvelsen et »forsvar for kronen«, men det kan virke misvisende. Realiteten er, at Nationalbanken presser kronekursen ned, fordi den skal ligge i et fast spænd over for euroen.

Centralkursen er 7,46 kr. over for euroen. I øjeblikket handles kronen i 7,44 over for euroen.

Med interventionsomfanget i december har Nationalbanken interveneret for i alt 121,5 mia. kr. i 2021. Samtidig er renten sænket med 0,10 pct.-point i september.

Indskudsbevisrenten er nu -0,60 pct.

»Kommer Nationalbanken med en ny rentenedsættelse, ser vi indskudsbevisrenten lande på -0,70,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.

Kronen har i løbet af december ligget 0,32 pct. stærkere end centralkursen. Selv om det ikke lyder af meget, er det alligevel bemærkelsesværdigt, fastslår Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank.

»I forhold til det meget snævre bånd, som Nationalbanken styrer kronen indenfor, er det i yderkanten af, hvad den normalt tillader,« fastslår han.

Grundlæggende styrkes kronen af den nettostrøm af valuta, som flyder ind i landet fra betalingsbalanceoverskuddet. Overskuddet understøttes af Danmarks voksende udlandsformue.

Nykredits cheføkonom Palle Sørensen tror, at den ekstraordinært stærke krone er et midlertidigt fænomen.

»Vi vurderer, at den største del af presset i december var af midlertidig karakter. De korte danske renter var presset op pga. de såkaldte årsskifte-effekter. Det gjorde det særligt attraktivt at købe kr. mod euro,« mener han.

Nationalbanken balancerer på en knivsæg.

»Det voldsomt høje interventionsniveau i december er uden tvivl et gult kort. Der skal således ikke meget fornyet pres på kronen før Nationalbanken griber til rentevåbnet,« siger Palle Sørensen.

Læs også
Top job