Det er grundlæggende tre fremstillingsmetoder:
1. Den første metode er simpel: En smule rødvin tilsættes hvidvin, indtil vinen har den ønskede farve (typisk 10-15 pct.). Metoden er dog forbudt i EU med undtagelse af Champagne-distriktet, hvor metoden bruges i fremstillingen af rosé-champagne. Metoden er også tilladt i andre oversøiske vinlande.
2. Den anden metode går ud på at presse rødvinsdruer direkte efter høst; enten i hele klaser eller afstilkede. Under presningen ekstraheres blot en smule farve og smagsstoffer fra druernes skind, afhængigt af hvor lang tid og hvor hårdt der presses. Herefter gæres mosten til vin uden yderligere skindkontakt. Metoden giver typisk de letteste roséer med sart laksefarve og sprød struktur.
3. Den tredje metode går ud på at udbløde druerne i mosten i en given periode før og/eller under gæringen. Det kaldes maceration. De blå druer (evt. i samspil med en lille andel grønne druer) afstilkes, knuses let og udblødes i mosten i alt fra et par timer op til to døgn – typisk ved en kontrolleret temperatur under 20 grader for at forsinke gæringen. Når den ønskede farvekoncentration er opnået, presses mosten, så al saft separeres fra skaller og kerner, hvorefter mosten gæres færdig.
En særlig afart af maceration-metoden kaldes saignée. Her separerer vinmageren mellem 5 og 15 pct. af en gærende rødvinsmost, efter at den har søbet med skallerne i nogle timer. Herefter færdiggæres den adskilte most separat uden yderligere skindkontakt til rosé. Metoden bruges primært til at øge koncentrationen af en rødvin, hvorfor rosé lavet på saignée-metoden primært anses som et biprodukt af rødvinsproduktion. Vinene er ofte mørkere, mere robuste og kraftfulde, uden samme sprødhed som eksempelvis de moderigtige versioner fra Provence.