Privatøkonomi

Ny lånetrend bekymrer: Boligejere risikerer en stor renteregning

For syvende måned i træk vokser antallet af lån med variabel rente.

Artiklens øverste billede
Der er gevinstmuligheder ved at øge sin renterisiko på boliglånet, men risikoen for, at man senere ikke kan betale ydelsen, er reel, mener Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Efter de seneste måneders kurschok er jagten på en lav ydelse nu så hektisk, at boligejere i stor stil sælger deres rentesikkerhed og køber renterisiko for alle pengene.

Det viser nye tal fra Nationalbanken, der har gjort op, hvor mange boligejere der har lagt deres lån om i 1. kvartal. Omlægningen viser en ny tendens. En tredjedel af de 39.400 boligejere, der har konverteret, er gået fra et lån med fast rente til de rentefølsomme flekslån eller F-kort-lån.

Det er det største tal nogensinde ved en konverteringsbølge.

2.600 af dem har endda påtaget sig dobbelt risiko ved at gå fra fast rente med afdrag til variabel rente uden afdrag. Renten kan stige, og uden afdrag skærmer de sig ikke længere mod prisfald.

I værste fald kan ydelsen blive så høj, at vedkommende ikke længere har råd til at blive boende.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker, Nordea Kredit

I det bedste scenarie vil boligejeren få i både pose og sæk i form af lavere restgæld og lav midlertidig rente, mener Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann.

»I det værste scenarie har boligejeren solgt sin rentesikkerhed mod at få en umiddelbar gevinst i form af en lavere restgæld. I værste fald kan ydelsen blive så høj, at vedkommende ikke længere har råd til at blive boende,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Alene i april voksede lån med variabel rente med 12 mia. kr. Det er den syvende måned i træk med stigninger, og en lignende udvikling skal man fire år tilbage for at finde, oplyser Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

De variabelt forrentede lån udgør i dag 44,4 pct. af boligejernes lån mod 43,8 pct. i marts.

Når renterne stiger, og kurserne falder, er der to måder at lægge om på.

  • En lodret konvertering: Det betyder, at man indfrier sit nuværende lån med et nyt med fast rente. Her opstår den store gevinst først, hvis renten falder igen.
  • En skrå konvertering: Ved den øvelse går man fra lån med fast rente til et flekslån. Gevinsten er umiddelbar, fordi man både skærer i sin restgæld og i de fleste tilfælde får en lavere ydelse.

De fleste boligejere, som har opkonverteret, har holdt fast i, om de afdrager på deres lån eller ej.

3.200 har i forbindelse med opkonverteringerne skiftet deres lån med afdrag ud med et afdragsfrit, mens kun 1.700 boligejere har skiftet afdragsfriheden ud med afdragsbetalinger.

Og så er der de 2.600, der som Nationalbanken udtrykker det, »har fravalgt livrem og seler.«

Den manøvre stiller større krav til de pågældendes økonomiske robusthed, fastslår banken.

Netop den økonomiske robusthed er et tema, når boligkunderne skal rådgives om skrå konverteringer, understreger Lise Nytoft Bergmann.

»Vi anbefaler, at man vælger lån på baggrund af de tre R’er: Risikopræference, robusthed og renteforventninger,« siger hun.

»Hvis det alene er familiens renteforventninger, der har ændret sig, bør man være varsom med at vælge en skrå konvertering. Det er svært at forudsige renten, og historien har vist, at selv de fremmeste internationale økonomer nemt kan tage fejl,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.