Privatøkonomi

Boligejere ramt af tre onder: Derfor skal du betale mere for at låne

Bekymrende tendens blandt investorerne rammer de danske boligobligationer ekstra hårdt.

Artiklens øverste billede
Når der er usikkerhed på finansmarkederne, kommer det de tyske investorer og det tyske marked til gode. Arkivfoto: Arne Dedert/AP

Der er ikke én, men tre forklaringer på, at danske boligejere skal betale betydeligt mere i rente.

Det konkluderer Nationalbanken i en ny analyse.

  1. Renterne i Europa er steget markant.
  2. Forskellen på, hvor meget investorer vil betale for danske og tyske obligationer er blevet større. Spændet, som man kalder det, er udvidet til 40 basispoint.
  3. Investorerne vil have en betydelig ekstrapræmie for at købe danske boligobligationer frem for statspapirer. Rentespændet mellem en 30-årig realkreditobligation og den 10-årige statsobligation var i midten af september 2022 ca. 2,3 pct. I 2021 var spændet blot 1,4 pct.

0,2-0,3 pct. af de højere renter skyldes, »at realkreditrenterne har fået flere tæsk,« som Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard udtrykker det.

Når der er uro på finansmarkederne, flygter investorerne over i mere sikre papirer. Nogle af de mest sikre er tyske statspapirer.

Den udvikling har også ramt Holland. Men Danmark er blevet hårdt ramt, for når pengene flyder til Tyskland, forsvinder de fra det danske marked.

»Volatiliteten (kurssvingninger) og usikkerheden har givet udslag i relativt dårligere likviditet på danske statsobligationer i forhold til tyske i perioden siden marts,« konstaterer Nationalbanken.

Rentestigningen siden januar er den største i mere end to årtier. Renterne på danske realkreditobligationer er steget yderligere siden marts på tværs af løbetider og rentebindinger.

Dybest set er boligejerne selv med til at skabe kursuro. Det skyldes, at lodrette og skæve konverteringer er blevet næsten lige så almindelige som ferierejser. I første halvår har 92.000 boligejere indfriet deres boliglån til en lavere kurs, og hver gang det sker, tvinges de investorer, der får indfriet deres obligationer i utide, til at købe nye.

Det er i sig selv forklaringen på, at kursen på 5 pct.-obligationerne er kunstigt lave. Investorerne har ikke den store lyst til at købe dem, for de ved, de kan blive indfriet både, når renten stiger og falder.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.