Privatøkonomi

Nu viser sommerhusmarkedet svaghedstegn

Økonomisk solide ejere, gode udlejningsmuligheder og lave renter har holdt hånden under sommerhusmarkedet - indtil nu.

Artiklens øverste billede
Skyerne begynder så småt at trække hen over sommerhusmarkedet, men det går langsomt. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Sommerhusmarkedet har gennem længere tid være galvaniseret mod bolignedturen, men rustpletterne begynder at indfinde sig.

I november blev der således solgt blot 392 sommerhuse, det er det laveste salg for den måned siden 2014, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.dk.

Sommerhuse blev nærmest flået ud af ejendomsmæglernes hænder under den første corona-nedlukning. Boligejere med høj friværdi og uhindret adgang til lave renter kunne købe et sommerhus uden, at det påvirkede privatøkonomien nævneværdigt.

Mens parcelhus- og ejerlejlighedsmarkedet har været igennem en nedtur gennem længere tid, har sommerhusmarkedet holdt skansen.

Men det begynder at knibe.

  • I november blev det gennemsnitlige prisnedslag 1.427 kr. per kvm.
  • Salget faldt i samme måned med 47 pct. i forhold til sidste år. Det er stort set det samme som på parcelhus- og ejerlejlighedsmarkedet.
  • Sommerhuspriserne er faldet nu fem måneder i træk.

Hos Nykredit har man noteret sig, at sommerhusmarkedet er påvirket. Nykredits chefanalytiker Mira Lie Nielsen mener ikke, at markedet er under pres.

»Det er ramt af den perlerække af dårligdomme som den resterende del af boligmarkedet. Salget er kun en fjerdedel af, hvad det var i de vildeste måneder under corona,« siger Mira Lie Nielsen.

Indtil videre har priserne ikke rykket sig nævneværdigt. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, fordi priserne har været stabile i en periode med stærkt stigende renter og en inflation, der for alvor er begyndt at bide.

»Jeg er enig i, at det er et spørgsmål om tid, før end sommerhuspriserne også vil give efter, men vi forventer ikke noget blodbad,« siger Mira Lie Nielsen.

Det skyldes bl.a., at udbuddet stadig er lavt. På et år er det kun vokset med 6 pct. Til sammenligning er udbuddet af parcelhuse steget med 32 pct. Endnu højere er tallene for ejerlejligheder. Dem er der kommet 45 pct. flere til salg af i samme periode.

Den meget langsomme stigning i udbuddet og de fortsat pæne priser vidner om, at der fortsat ikke er særlig mange som er tvunget til at sælge sommerhuset.

»Man skal huske på, at sommerhusejere generelt har ret robust økonomi, og at de, som har købt de senere år, har kunne finansiere købet med lån med lave renter,« siger Mira Lie Nielsen.

Derudover er der fortsat stor efterspørgsel på udlejningshuse og udlejning giver et betydeligt bidrag til omkostningerne ved at eje sommerhus.

»Men slaget kommer også til sommerhusmarkedet. Det tager bare lidt længere tid,« fastslår Nykredits chefanalytiker. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.