For ét år siden gik Fed i gang med historisk stramning: Sådan er det gået for aktier og obligationer siden

Det er nu ét år siden, at den amerikanske centralbank Federal Reserve satte gang i én af de mest aggressive stramninger af pengepolitikken i centralbankens historie i bestræbelsen på at få den højeste inflation i flere år under kontrol.

I den anledning har man i pensionsselskabet Sampension set nærmere på udviklingen på finansmarkederne. Nærmere bestemt forskellen på, hvordan aktier og obligationer har klaret sig det seneste år.

»En åbenlys konsekvens af renteforhøjelserne er, at obligationskurserne er faldet. For globale statsobligationer er faldet på omkring 10 pct. Og faldet er endnu større, hvis man kigger på danske realkreditobligationer, hvor rentespændet til statsobligationer er steget. Aktiemarkedet har undervejs været i store udsving, men er i det store og hele uændret i danske kroner - og danske aktier er endda i plus,« udtaler Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, i en skriftlig kommentar.

Inden Fed gik i gang med stramningerne, lå centralbankens ledende rentesats i et spænd på 0 pct. til 0,25 pct. Et år senere har Fed hævet renten så meget, at spændet nu ligger på 4,5 pct. til 4,75 pct. I dette miljø har aktier altså klaret sig markant bedre end obligationer, og ifølge Philip Jagd spiller inflationen her paradoksalt nok en stor rolle. 

»Den høje inflation skyldtes bl.a., at virksomheder i uset grad sendte omkostningsstigninger videre til forbrugerne, der pga. opsparet råderum og købelyst under corona har vist sig klar til at sluge de højere priser uden at ryste på tegnedrengen. Det har gavnet selskabernes indtjening, hvor bundlinjen f.eks. voksede med over 18 pct. i europæiske selskaber i 2022 til trods for alverdens problemer med el- og gasregninger, krig og rentestigninger,« lyder det fra Philip Jagd.

Fra Sampension lyder det dog, at det langt fra er givet, at aktier i den kommende tid vil klare sig bedre end obligationer. Faktisk er der flere grunde til, at obligationer kan give et bedre afkast end aktier fremadrettet.

»Rentestigningerne påvirker realøkonomien langsommere, end de rammer obligationskurserne, og aktier er trods alt i realøkonomien. Boligejere med flekslån ruller kun gradvist ind i de dyrere lån, efterhånden som deres 1-, 3- eller 5-årige lån skal fornys,« lyder det fra Philip Jagd.

»Kun i takt med at råderummet spises, og de opsparede buffere fra coronatiden omsættes til dyrt smør og varmeregninger, der er en del højere end før krigen, så begynder virksomheder at få svært ved at sende højere omkostninger videre. For at beskytte deres marginer og give plads til lønstigninger til nogle medarbejdere så afskediger virksomhederne andre. Og denne stigning i ledige ser vi nu kun spæde tegn på begyndelsen af i USA, mens det nok kommer lidt senere til Europa og måske endda Danmark. Og så får aktier det svært sammenlignet med obligationer af høj kvalitet,« påpeger Philip Jagd.

Aktiechefen mener, at det er en god idé at skrue ned for risikoen, hvis man ønsker at beskytte sin formue i øjeblikket.

»Det nemmeste er at sælge lidt aktier og sætte dem i banken - bare ikke flere end 750.000 kr. for at være dækket af indskudsgaranti. Alternativt kan man reducere sin risiko ved at udskifte cykliske aktier, der har gjort det supergodt de sidste par måneder,« lyder det fra Philip Jagd.