Privatøkonomi

Boligejere med lån for 80 mia. kr. betaler for meget

Hvorfor betaler så mange frivilligt for meget? Spørgsmålet stilles i disse dage i realkreditinstitutterne.

Artiklens øverste billede
Lån for op mod 80 mia. kr. er konverteringsmodne, men boligejerne tøver.

Mange boligejere er så stædige, at de insisterer på at betale mere i månedlig ydelse end nødvendigt. Det er de mange, der holder fast i primært 5, men også 6 og 7 pct. lån.

Det er svært at sætte et præcist tal på, hvor mange der er, men ifølge Realkreditforeningen kan lån for op mod 80 mia. kr. være konverteringsmodne. Det har aldrig været mere attraktivt end nu at omlægge de lån, fordi renten er ekstremt lav, og opsigelsesfristen er den 31. oktober. Dermed undgår boligejerne betydelige omkostninger ved kurssikring og ikke mindst differencerenter.

Men de stædige boligejere er en gåde for banker og realkreditinstitutter. For de kan spare mange penge. Selv ved helt små lån helt ned til 300.000 er der penge at spare, viser en beregning, som Nordea Kredit har foretaget for Finans.

I Nykredit betegner man de pågældende lånere som "de forsvundne låntagere."

"Jeg mødte selv en låntager med et stort 6 pct. lån for en måneds tid siden. Det var ret utroligt, hvor meget vedkommende kunne spare, hver eneste måned ved blot at nikke ja til en konvertering," siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.

Her er konsekvenserne af en omlægning af et 5 pct. lån på 300.000 kr. Restløbetid er 25 år.

Med afdrag Ydelse efter skat Heraf afdrag Restgæld
5 pct. 1.450 510 300.000
2,5 pct. 1.330 770 321.000
Forskel - 120 260 21.000

 

Uden afdrag Ydelse efter skat Heraf afdrag Restgæld
5 pct. 980 - 300.000
2,5 pct. 610 - 324.000
Forskel - 370 - 24.000

I Nordea Kredit undrer man sig også, og her spekulerer man over, hvorfor så mange boligejere fortsat betaler mere, end de behøver.

"Der kan selvfølgelig være nogle boligejere, som vælger at beholde deres lån, fordi de har mistillid til deres bank eller realkreditinstitut. Det er ærgerligt, for det betyder, at de ender med et alt for dyrt lån. I stedet burde de overveje, om det ikke var en god idé at få en anden bank eller realkreditinstitut til at se på deres økonomi," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

En anden og mere håndfast forklaring er, at nogle beholder deres lån, fordi de tror, at restgælden er for lille til, at det kan betale sig at konvertere. Normalt taler realkreditinstitutterne om, at man skal have et lån på minimum 500.000 kr. og gerne 750.000 kr., før det kan betale sig.

"Den regel gælder for så vidt forsat, men kun når der er tale om at man konverterer 1,5-2 kuponrenter ned," oplyser Lise Nytoft Bergmann.

Selv med lån helt ned til 300.000 kr. vil der være en gevinst. Hvis man har et fastforrentet lån på 5 pct. med afdrag, en restgæld på 300.000 kr. og en restløbetid på 25 år, vil man i dag kunne konvertere det til et 2,5 pct. lån og være bedre stillet med sit nye lån i løbet af ca. 4,5 år, uanset om renten fortsætter med at falde.

Stiger renten, vil man være bedre stillet langt før. Er lånet uden afdrag, er break-even tiden i det værst tænkelige tilfælde, dvs. ved yderligere rentefald på ca. fem år.

"De boligejere kan man derfor kun opfordre til at tage fat i deres bank og gerne inden månedens udgang, da de kan spare en del omkostninger, hvis de kan nå at opsige deres nuværende lån inden den næste opsigelsesfrist, som falder den 31. oktober," siger Lise Nytoft Bergmann.

"En besparelse på 120 kr. om måneden synes måske ikke af så meget, men hvorfor ikke tage den med. Vi løber jo gerne hen i Netto for at spare en krone på en liter mælk. Hvorfor ikke tage imod tilbuddet hver måned. Det løber jo op efterhånden," siger Lise Nytoft Bergmann.

 

I Realkreditforeningen har man noteret sig, at antallet af boligejere med lån med høj kuponrente er faldet. Den udestående mængde af fastforrentede lån med over 4 pct. i pålydende rente er faldet fra 400 mia. i slutningen af 2011 til ca. 80 mia. i dag, viser en ny værdipapirstatistik fra Nationalbanken.

"Der er rigtig mange låntagere, som har benyttet sig af nogle fordelagtige konverteringsmuligheder i de senere år, men der er stadig mange, der har mulighed for en lavere rente,” siger Karsten Beltoft.

Der er dog tilfælde, hvor det ikke kan betale sig:  

"Hvis restgælden er meget lille, er det nok smartest bare at få den betalt af, men der er stadig ganske mange med 5 pct. lån, som burde tale med deres realkreditinstitut for at se, om ikke en omlægning kunne betale sig," siger Karsten Beltoft.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.