Privatøkonomi

Boligejere spekulerer i selv små gevinster

Den netop overståede konverteringsbølge blev den femte største siden 1997, og vi går selv efter de helt små gevinster.

Artiklens øverste billede
Man kunne tro, at bankernes dealerrum var flyttet ind i dagligstuerne. Danske boligejere spekulerer i deres egne boliglån som aldrig før.

Omlægning af boliglån er ikke længere forbeholdt en mindre del af den danske befolkning. Det seneste kvartal har den danske realkreditsektor været gennem en konverteringsbølge, der har slettet flere rekorder.

Det blev en bølge, hvor der blev omlagt boliglån for over 85 mia. kr. Det er det største niveau i ni år og den femte største konverteringsbølge siden 1997.

Det blev en bølge, hvor det viste sig, at mange boligejere fulgte deres egen næse og ikke realkreditinstitutternes råd og gik efter de helt små gevinster.

Hver femte 3,5 pct. lån blev nemlig opsagt mod at få et 2,5 pct. lån i stedet. Omlægningen giver kun mening, hvis den er udtryk for spekulation, for gevinsten kommer tidligst den dag, renten begynder at stige igen. Så kan boligejerne skære i restgælden.

»Konvertering er blevet en folkesport, kan vi konstatere. Vi havde en mistanke om, at boligejere med 3,5 pct. lån var lidt utro. For da de i sin tid fik lånet, var de klar til at bryde med tommelfingerreglen om, at der skal være 2 pct. point i forskel, før man lægger om,« siger afdelingsdirektør i Nykredit, Sune Worm Mortensen.

Han tror, at konverteringsbølgen ville være blevet endnu større, hvis ikke der havde været så meget renteuro i løbet af efteråret.

»Hvis renten fortsætter nedad, kan vi godt se en stor bølge igen til næste opsigelse. Inflationen er ekstrem lav, og der er udsigt til opkøbsprogrammer af obligationer i Europa. Hvis det får effekt, kan renten godt falde yderligere,« lyder vurderingen.

Der er opsagt 3,5 pct. lån for ca. 18,7 mia. kr. Det svarer til mere end hver femte lån.

»Det er så stort et beløb, at det ikke alene kan forklares med de boligejere, som skal flytte og derfor har valgt at opsige deres lån,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Hverken i Nykredit, Realkredit Danmark eller Nordea Kredit har man direkte anbefalet boligejerne at gå fra 3,5 pct. til 2,5 pct. lån.

»Når så mange alligevel har valgt at lægge om, skyldes det formentlig en forventning om, at renten til stige fremadrettet. Sker det, vil boligejere med 2,5 pct. lån ret hurtigt få en gevinst, simpelthen, fordi 2,5 pct. lånet er langt mere kursfølsomt,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Men stiger renten ikke, vil omlægningen først kunne betale sig om 8-10 år afhængigt af, om man har et lån med eller uden afdrag.

Det er overraskende, at denne konverteringsbølge slår den seneste store i 2012. For dengang blev 3,5 pct. lånet introduceret, og konverteringspotentialet fra 5 pct. lånet var stort. At omlægge med en renteforskel på kun 1 pct. point har hidtil været uhørt.

Det bekræfter, at boligejerne er blevet langt mere opmærksomme på de mulige gevinster, der kan være i at spekulere i låneomlægninger, mener cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Konverteringslysten har definitivt sikret, at de boligejere, som har valgt et 2,5 pct. lån, ikke risikerer at blive fanget af en indlåsningseffekt. Det kan ske ved små obligationsserier.

»Den store aktivitet har i den grad løftet mængden af 2,5 pct. obligationer, så vi nu har rundet de 30 mia. kr. Det betyder, at vi allerede nu kan sige os fri for risikoen for en indlåsningseffekt,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Her kan du se konsekvenserne af en konvertering af et 3,5 pct. lån på 1 mio. kr. til et 2,5 pct. lån. Kursen på 2,5 pct. lånet er 97,3 og restløbetiden er sat til 27,3 år.

Med afdrag Ydelse efter skat Afdrag Restgæld
3,5 pct. 4.110 1.810 1.000.000
2,5 pct. 4.030 2.210 1.045.000
Forskel - 80 400 45.000

 

Uden afdrag Ydelse efter skat Afdrag Restgæld
3,5 pct. 2.430 - 1.000.000
2,5 pct. 1.990 - 1.057.000
Forskel - 440 - 57.000

Kilde: Nordea Kredit

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.