Privatøkonomi

Flere danskere vælger dyre lån

Beskeden stigning i forbrugerkreditten kan være et udtryk for, at det er blevet lettere at låne.

Artiklens øverste billede
Vi købte mere på klods i 3. kvartal, og der er tale om dyr kredit.

Vi købte mere på kredit i 3. kvartal. Den samlede forbrugerkredit steg med 0,6 pct. til 19,7 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Der er stigninger over hele linjen bortset fra kreditkort til benzin. Det skyldes de markant faldende benzinpriser. Men selv om der er tale om en beskeden stigning, er det ikke et sundhedstegn, mener flere økonomer. For gæld via kreditkort eller forbrugerkreditter er typisk dyrere end banklån.

»Når der er fokus på forbrugerkreditterne, er det fordi, at disse ofte har en væsentlig højere rente end eksempelvis realkredit- eller banklån. Der er således stadig en række husholdninger, som med fordel kan tage kontakt til deres bank eller realkreditinstitut, om muligheden for at optage et billigere lån,« siger økonom i BRFkredit, Sofie Heerup Friis.

Det er igen blevet lettere at få forbrugslån, og det er en af hovedårsagen til stigningen, mener cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærgaard.

»At flere har købt på klods i sensommeren og det tidlige efterår kan skyldes, at sommerferien gik over gevind for en gruppe danskere, som fik flottet sig lige vel meget. Flere har så følt sig fristet eller nødsaget til at hente ekstra forsyninger ved at optage forbrugslån uden om bankerne efter ferien,« siger Lone Kjærgaard.

Hun mener dog, at der ikke er grund til den store bekymring, så længe der er fremgang i økonomien. Renterne er lave, og flere kommer i arbejde.

»Til gengæld er det blevet lettere at optage forbrugslån uden om bankerne, og det er min opfattelse, at mange ikke ser et kreditkort fra et stormagasin som starten på en ond spiral for dem selv. Det behøver det absolut heller ikke at være, men man skal være opmærksom på, at der er mange af de alvorlige og triste tilfælde, hvor det netop startede med et kreditkort og endte med et sms-lån,« lyder det fra Lone Kjærgaard.

Danskernes forbrugsgæld fordeler sig sådan:

  • Den samlede saldo på købe- og kontokort var ved udgangen af 3. kvartal 8,3 mia. kr. Det svarer til en stigning på 0,7 pct. i forhold til andet kvartal. Forbrugerkreditten via benzinkort faldt med 1 pct. til 1,7 mia. kr. Dette betyder, at den resterende del af lån givet på købe- og kontokort steg med 1,1 pct.
  • Danskernes beholdning af blankolån var 7,5 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal, og det svarer til en stigning på 0,5 pct. i for-hold til kvartalet før.
  • Endelig var danskernes lån i form af kredit mod sikkerhed 4 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.