Dyre kviklån er på retur
Samtidig har danskerne forøget deres opsparing til 826 mia. kr.
Der var ganske vist en lille stigning i antallet af de såkaldte kviklån i årets tredje kvartal. Men set over både hele året og flere år er kviklånene på retur.
Det viser beregninger foretaget af Nykredit.
Jo hurtigere man kan få et lån på sit glatte ansigt, jo dyrere vil det være.
Nye tal fra Danmarks Statistik viste, at danskerne ved udgangen af tredje kvartal havde kviklån - eller blankolån - for samlet 7,5 mia. kr., hvilket var en stigning på 0,5 pct. i forhold til andet kvartal.
»Men for året som helhed er der tale om et fald på 1,2 mia. kr., og siden 2008 er faldet på 3,6 mia. kr. Det understreger, at danskerne i stigende omfang vender sig mod de hurtige lån. Til gengæld er kredit mod sikkerhed og kredit på kredit- og kontokort steget i samme periode,« siger Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom hos Nykredit.
»Det betyder, at de danske forbrugere optager færre af de risikable lån, hvor man betaler en høj rente for til gengæld at kunne låne på sig glatte ansigt,« tilføjer han.
Og det er rigtig godt, mener økonomen.
»Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at jo hurtigere man kan få et lån, jo hurtigere er det. Man kan jo spørge sig selv, hvad man ville forlange i rente, hvis man skulle låne penge ud til en person, man ikke kender. Man skal se på det årlige omkostninger og læse det med små. Når man har betalt sin pc, har man måske betalt op til tre gange så meget, som hvis man havde købt den kontant,« forklarer Johan Juul-Jensen.
Derfor opfordrer han også forbrugerne til lige at se på deres budget, inden de hopper på et kviklån.
»Hvis man lige mangler 5.000 kr. til et tv, kunne det være en anledning til at se på budgettet. Det kunne jo være, at man kunne gøre andre ting, så man måske kan købe tv om en måned eller to i stedet for,« tilføjer Johan Juul-Jensen.
Han vurderer, at forbrugerne har fundet mere attraktive og billigere lånemuligheder enten hos butikkerne eller hos bankerne. En anden del af forklaringen af, at flere danskere er i stand til at finansiere pludselig indkøb via deres opsparing.
Den er nemlig siden 2008 øget med næsten 140 mia. kr., så danskerne nu i alt har opsparet 826 mia. kr. Det svarer til næsten 150.000 kr. dansker.
»Det viser, at den gennemsnitlige forbruger meget købe for, hvis optimismen vender tilbage. Så vil vi kunne se en forbrugsfest uden samtidig at se en stigning i antallet af kviklån,« forklarer Johan Juul-Jensen.
»Men det understreger også det generelle fald i forbruget, som følge af at forbrugerne har holdt på pengene.