Privatøkonomi

Højtlønnede børnefamilier bliver i storbyen

Beboerne i Københavns nyeste boligkvarterer tjener flere penge og har oftere børn end resten af byens indbyggere.

Artiklens øverste billede
I de nye boligområder i København er årsindkomsten i gennemsnit 372.000 kr.

Det skriver Politiken mandag.

En kortlægning af nyopførte boliger viser, at de i høj grad er blevet hjem for en samfundsgruppe, som ellers har været sjælden i storbyen: højtlønnede børnefamilier.

Københavnere har i gennemsnit 278.000 kroner i årsindkomst. Men for beboerne i boliger, som er bygget fra år 2000 og frem, lyder indkomsten på 372.000 kroner årligt. De nye boliger har samtidig langt oftere beboere, som er enten børn på 0-5 år eller voksne på 30-49 år. Det viser tal fra en endnu ikke offentliggjort analyse, som Københavns Kommune har foretaget.

Den særlige beboersammensætning skyldes, at nybyggeriet netop er målrettet denne gruppe, vurderer forskere.

Det er ikke ualmindeligt, at de går efter store lejligheder med altaner på helt op til 30 kvadratmeter

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

»Det appellerer til børnefamilierne, at de nye lejligheder er store - og større end meget af det andet boligbyggeri, der præger København. Og det er dyrere, hvilket gør det naturligt, at beboerne har højere indkomster«, siger Curt Liliegreen, der er chef for Boligøkonomisk Videncenter, til Politiken.

Det har længe været et mål for landets største kommune at holde på de ressourcestærke borgere, som uddannes fra storbyens mange læreanstalter. For oftest flytter de købestærke københavnere nemlig ud til forstædernes villakvarterer, når uddannelsen er til ende, og når der bliver brug for barnevogn.

De nye boliger er lejlighedskomplekser med store altaner, som siden årtusindskiftet især er skudt frem på Islands Brygge og i Ørestad, påpeger en ekspert i forbrugeradfærd.

»De nye københavnske børnefamilier vil stadig gerne have de udearealer, de ville få med hus og have i forstæderne. Det er ikke ualmindeligt, at de går efter store lejligheder med altaner på helt op til 30 kvadratmeter. Det har før været sjældent i København, men kan fås i disse nybyggede boligområder«, siger Jesper Bo Jensen til Politiken. Han er er ph.d. i statskundskab og driver firmaet Fremforsk.

Når mange børnefamilier ønsker at blive i storbyen, skyldes det, at flere arbejdspladser ligger i storbyens centrum. Men en del af forklaringen skal også findes i, at mange - modsat tidligere generationer - ikke vil undvære byen, når de får børn.

»Det gælder især folk, der arbejder med arkitektur, design og reklamer - de har svært ved at se sig selv i parcelhusene«, siger Jesper Bo Jensen til Politiken. »Her adskiller de sig fra aarhusianerne. For dem er parcelhus med terrasse og havegrill stadig drømmen. For mange københavnere er havedrømmen skiftet ud med kæmpestore altankasser«.

Kilde: Politiken

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.