• Opdateret 10/11/2014 kl. 10:44
Privatøkonomi

Dyr elektricitet trækker forbrugerpriserne op

Stabil stigning i forbrugerpriserne skyldes bl.a. prisændringer på elektricitet og gas.

Forbrugerprisindekset steg fra september til oktober med 0,1 pct. eller 0,5 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Isoleret set trak elektricitet, biler og gas forbrugerprisindekset op med 0,11 pct.point, mens benzin, møbler og boligudstyr trak indekset den anden vej. Fødevarepriserne steg også en smule.

Forbrugerprisindeks, indeks efter tid.

Det ser fornuftigt ud, lyder meldingen fra Nordea.

"Inflationen er uændret i oktober. Det er bedre end forventet, og det er godt, for det holder os væk fra deflation," siger Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen.

Hun påpeger, at priserne stiger langsommere end lønnen. Det giver reallønsvækst og dermed mere købekraft, og det er rigtigt vigtigt for at skubbe forbruget i vejret.

"Den enkelte forbruger kan glæde sig over, at benzinpriserne er faldet. Det bliver man ikke rig af, men det pynter alt sammen," siger hun.

Forbrugerprisindeks, indeks - elektricitet.

Den største prisstigning den seneste måned finder man på uddannelse. Det skyldes, at det er blevet dyrere at gå på privatskole. Prisstigningen her var på 1,3 pct. Sundhed steg 0,8 pct., fordi det er blevet dyrere at gå til tandlæge.

Ser man over hele året, er det igen uddannelse, der fører an. Her er priserne steget 2,2 pct. i alt. Det største fald over året er på kommunikation på 2,8 pct. Det skyldes lavere priser på teleudstyr og -tjenester.

Men det hele er midlertidigt, melder Danske Bank, som ikke ser grund til at glæde sig for tidligt.

"Det kunne godt se ud til, at faldet i inflationen mere er udskudt end aflyst, og at vi kommer til at se endnu lavere tal i de kommende måneder. Det er også stadig en helt klar mulighed, at vi får inflation på nul eller endda direkte faldende priser i januar," siger privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, og fortsætter:

"Så her og nu er der altså ingen grund til at glæde sig over, at inflationen var højere end ventet i oktober. Vi har god brug for lave prisstigninger til at øge købekraften og forbruget. Også selv om den meget lave inflation mere overordnet er et tegn på, at det ikke går for godt i hverken Danmark eller Europa som helhed," siger han.

Ann Lehmann Erichsen påpeger, at såfremt inflationen holder sig på så lavt et niveau som nu resten af året, vil den ende på det laveste niveau i 60 år.

Og det kommer sandsynligvis til at ske, melder Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Nykredit. Hun forventer, at inflationen falder yderligere i de kommende måneder til omkring nul ved årsskiftet primært på grund af Energiaftale 2014. Den giver nemlig en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, og det alene giver et prisfald på brændsel, som forventes at hive inflationen ned med 0,25 pct.point.

 

Største positive bidrag sept - okt 2014
Elektricitet 0.05
Personbiler 0.03
Naturgas 0.03
Største negative bidrag
Benzin -0.08
Møbler og boligudstyr -0.06
Diesel og motorolie -0.02

Tal i pct.point. Kilde: Danmarks Statistik.
 

Forbrugerprisindeks sept - okt 2014
Forbrugerprisindeks i alt 0.1
Fødevarer og ikke-alc. drikkevarer 0.2
Alc. drikkevarer og tobak 0.5
Beklædning og fodtøj 0.3
Bolig 0.2
Boligudstyr, husholdningstjenester -0.8
Sundhed 0.8
Transport -0.5
Kommunikation -0.5
Fritid og kultur -0.1
Uddannelse 1.3
Restauranter og hoteller 0.1
Andre varer og tjenester 0.3

Tal i pct. Kilde: Danmarks Statistik.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.