Privatøkonomi

De har tjent en halv mio. skattefrit i år

Lejligheder i dele af København er steget voldsomt i pris det seneste år. Boligforsker kalder udviklingen for farlig.

Artiklens øverste billede
Priserne på lejligheder i København er steget voldsomt på et år.

Forestil dig en skattefri indtægt på en halv mio. kr. i løbet af ét år. Det er virkeligheden for ejerne af en lejlighed flere steder i København. Kvarteret omkring Nørrevold har eksempelvis kastet 5.562 kr. ekstra af sig pr. kvadratmeter i løbet af et år, og det svarer til en prisstigning på omkring 450.000 kr. for en lejlighed på 80 kvadratmeter.

Lejlighederne omkring Nørrevold ligger helt i top, når det gælder prisstigninger, men også Indre by, Nørrebro, Frederiksberg C, Holmen, Islandsbrygge og Christianshavn er godt med. Her er prisen steget mere end 4.000 kr. pr. kvadratmeter det seneste år. Det svarer til 200.000 kr. for en klassisk 2-værelses begynderlejlighed på 50 kvadratmeter.

»Der er ingen tvivl om, at prisudviklingen er markant især i indre by og Frederiksberg C. Pusten er til sammenligning gået lidt af det ellers hippe Vesterbro. Til gengæld ser det ud til, at Ørestaden er kommet op i gear. Priserne er steget med over 3.000 kroner pr. kvadratmeter her,« siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Hun afviser, at vi befinder os i eller nærmer os en prisboble i hovedstaden. Det nuværende prisniveau er et mulehår fra priserne før finanskrisen.

Jeg vil kalde udviklingen for farlig. Det kan ende ud i, at priserne kører op på et uholdbart niveau.

Morten Skak, Lektor ved Syddansk Universitet

»Der er sket et demografisk skred i danskernes boligvaner siden bobleåret 2006. På de syv år, der er gået, er tendensen til, at folk flytter fra land til by, kraftigt forstærket. Det betyder, at den reelle efterspørgsel efter boliger i København er øget markant siden 2006,« siger Birgit Daetz.

Den mangeårige boligforsker Morten Skak er lodret uenig.

»Jeg vil kalde udviklingen for farlig. Det kan ende ud i, at priserne kører op på et uholdbart niveau, hvor det er efterspørgslen efter gevinst, der driver udviklingen snarere end behovet for en bolig,« siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet.

Han mener, at de voldsomme prisstigninger i København er usunde, fordi de kan ende ud i en decideret boble, der springer, fordi lejlighedsejerne sætter deres lejlighed til salg alene for at høste gevinsten.

»Udviklingen fører samtidig til, at folk med almindelige mellemindkomster bliver afskåret fra at bo centralt,« siger Morten Skak.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.