Mange boligejere kan blive fanget i gældsfælde
Belåningsgraden er steget markant siden 2006/07. Dengang var vores huse kun belånt op til 45 pct. af deres værdi.
Mange boligejere er fortsat ramt af finanskrisen. Et gennemsnitligt parcelhus er belånt op til 70 pct. af dets værdi, og for boligejere med afdragsfrie lån kan det få alvorlige konsekvenser, hvis ikke der kommer vækst i økonomien.
Det viser en analyse, som Realkredit Danmark har foretaget for Finans.
»Det svarer til, at syv ud af ti mursten er belånt. Belåningsgraden er steget kraftigt siden bunden tilbage i 2006/2007, hvor vi var helt nede og have en gennemsnitlig belåningsgrad på i omegnen af 45 pct. Stigningen i gældssætningen er en kombination af faldende boligpriser og øget låntagning,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.
Hvis man vil være sikker på at nedbringe sin gældsgrad, er der kun én vej, og det er at afdrage. Boligejere, der tager chancen og fortsætter uden afdrag, risikerer at hænge fast med høj gæld i årevis, hvis ikke samfundsøkonomien vender for alvor.
»En anden vej ud af høj gældssætning er via fremtidig vækst i økonomien og i boligpriserne, men her kan man som boligejer dog kun krydse fingre og håbe på det bedste,« siger Christian Hilligsøe Heinig.
Hvis der kommer gang i økonomien de kommende år, og prognoserne fra blandt andet Nationalbanken, Vismændene og Regeringen holder stik, vil det være en kærkommen håndsrækning til de gældsplagede boligejere, og vejen ud af gældsbjerget vil blive forkortet.
»Det vil ikke bare være til glæde for den enkelte boligejer, men også for dansk økonomi som helhed, da det kan være med til at sætte gang i en mere positiv vækstspiral. Men hvis dansk økonomi mod forventning kommer i en situation med længevarende deflationære tendenser, bliver vejen ud af en høj gældssætning hos boligejerne endnu længere.«
Christian Hilligsøe Heinig har regnet på et scenarie, hvor dansk økonomi kommer ind i et længerevarende opsving og leverer nogenlunde "normale" vækstrater i omegnen af 1,5 pct. I et sådan scenarie vil det ikke være en urealistisk antagelse med en gennemsnitlig årlig husprisvækst på 3 pct.
»Laver vi en simpel fremskrivning med et sådan vækstscenarie over de kommende 10 år, vil den gennemsnitlige belåningsgrad (LTV-værdi) falde fra 70 pct. til i omegnen af godt 50 pct. i den periode.«
Økonomisk vækst kan altså være lige så effektivt som afdrag i forhold til at få gældssætningen ned.
Hvis man betaler afdrag på sit realkreditlån via et fastforrentet 2,5 pct. lån samtidig med stagnation, så ender belåningsgraden efter 10 år på samme niveau, som hvis der var en underliggende vækst i huspriserne på 3 pct. om året og afdragsfrihed på realkreditlånet.
I begge scenarier reduceres belåningsgraden fra 80 pct. af boligens værdi til i underkanten af 60 pct. Der sættes turbo på nedbringelsen af gældsandelen, hvis der både er tale om afdrag og stigende boligpriser - i så fald ender den gennemsnitlige belåningsgrad på i omegnen af 43 pct. efter blot 10 år.
Hvis boligpriserne stiger, får boligejerne automatisk mere friværdi. Det helt store spørgsmål er så bare, hvornår opsvinget for alvor melder sin ankomst til dansk økonomi, og under alle omstændigheder kan man ikke som boligejer med høj gældssætning satse på, at fremtidig vækst skal sikre ens private økonomi.
»Med andre ord vil det være sundt med et fokus på afdragsbetalinger, og i den anledning er det værd at glæde sig over de historisk lave renter, som giver gode muligheder for at få reduceret den høje gældssætning,« lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig.