Privatøkonomi

Nykredit advarer om boligboble i København

Frygten for en boligboble eksisterer fortsat. Hvad taler for, og hvad taler imod en boligboble?

Artiklens øverste billede

Trykket på det københavnske ejerlejlighedsmarked er øget. Efter at priserne er steget med 25 pct. på blot to år og salgstiderne banket i bund, er der grund til at løfte pegefingeren, advarer Nykredit.

»Som markedet er nu, er der ingen boble. Men trykket stiger, og hvis det fortsætter på samme måde, kan vi hurtigt ende i en boble,« siger chefanalytiker i Nykredit Tore Stramer. Sammen med boligøkonom Joachim Borg Kristensen har han gennemført en analyse af det københavnske boligmarked.

»Der er behov for en løftet pegefinger,« mener han.

Hvis trykket fortsætter, kan det puste liv i spekulationskøb og dermed accelerere prisstigningerne yderligere til et uholdbart højt niveau.

 

»Det er en risiko, man bør tage alvorligt, da erfaringerne viser, at en boble hurtigt kan opstå. Dertil kommer, at stigende renter vil kunne udfordre holdbarheden på ejerlejlighedsmarkedet, og det er i sig selv er et argument for, at prisstigningerne bør holde sig inden for de 5-10 pct. de kommende år,« lyder det.«

Det er desuden bekymrende, at der de kommende år ikke er udsigt til, at byggeaktiviteten vil kunne følge trop med befolkningstilvæksten. Det vil yderligere over en periode kunne bidrage til et kraftigt underliggende prispres på det Københavnske ejerlejlighedsmarked.

At der ikke allerede nu er tale om en prisboble har flere gode og naturlige forklaringer.

  • København har oplevet et økonomisk opsving de seneste knap fem år. BNP-niveauet i København blevet løftet med ca. 6-7 pct. siden 2009. I resten af landet er fremgangen kun ca. 2 pct.
  • Beskæftigelsen i København er steget med 3,3 pct. siden 2009 – svarende til en stigning på 11.000 personer. På landsplan er beskæftigelsen faldet med 5,6 pct.
  • Folk flytter i stigende grad til København. Siden 2006 er befolkningen i København og Frederiksberg steget med knap 80.000 personer. Det er en fremgang på 13 pct.
  • Byggeaktiviteten har ikke kunnet følge med, og det betyder, at Københavnerne nu bor tættere end tidligere. Konkret bor gennemsnitligt 1,9 indbyggere pr. bolig, mens der tilbage i 2006 boede 1,7.
  • Boligrenterne er faldet markant det seneste år og befinder sig i øjeblikket på et rekordlavt niveau.
  •  Den store tilgang af nybyggede lejligheder til salg betyder, at der nu handles lejligheder af en højere kvalitet og dermed også pris.

»Der er altså med andre ord medvind fra alle fronter på det københavnske ejerlejlighedsmarked i øjeblikket,« konkluderer Tore Stramer og Joachim Borg Kristensen.


Det, der taler mod en boble, er:

  • Når priserne på boliger stiger, er det vigtigt, at også befolkningens indtægter kan følge med. Det kan de indtil videre.
  • Samtidig er boligbyrden, der viser, hvor stor en del af indtægten en typisk familie skal bruge på boligfinansiering, i øjeblikket 37 pct. I 2006 inden finanskrisen var den 53 pct. Gennemsnittet er 40 pct.
  • Forventningerne til yderligere prisstigninger er lavere i København end i resten af landet. Kun 35 pct. af københavnerne tror på højere priser i år. Landsgennemsnittet er 45 pct.

Prisbobler har det dog med at komme hurtigt og uventet. Og den helt store joker er renten. Skrækscenariet er en pludselig stigning i den lange rente. Hvis den 30-årige rente stiger fra de nuværende 2,5 pct. til ca. 7 pct. i de kommende to år - altså samme niveau som i 2008 – så vil boligbyrden hurtigt kunne stige fra de nuværende 37 til 55 pct. - altså stort set det samme niveau som i 2006 hvor den Københavnske boligboble bristede.

»Når renterne stiger, går det ofte hurtigt. Og der skal ikke meget til, før prisniveauet kan synes højt i forhold til, hvad folk tjener. Der er grund til at passe godt på i øjeblikket. Hvis man vil ind på ejerlejlighedsmarkedet, skal man tænke langsigtet og vende skråen engang. Man kan ikke regne med, at prisen stiger uhæmmet,« siger Tore Stramer.

 

 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.