Privatøkonomi

Hvor stor er uligheden i din kommune?

Borgerne i nogle af landets mest ulige kommuner tjener mest, viser nye tal.

Artiklens øverste billede
Uligheden i Gentofte Kommune er mindst lige så stor, som den man oplever i USA.

På trods af voksende ulighed i Danmark, så tilhører nationen fortsat gruppen af lande, hvor der er mindst forskel på rig og fattig.

Ser man på de enkelte kommuner, og det har den liberale tænketank Cepos gjort, så er der dog stor forskel.

Tænketanken har opgjort uligheden ved at gøre brug af tal fra Danmarks Statistiks personregister, som er benyttet til at udregne den såkaldte gini-koefficient.

Jo højere tal, desto højere ulighed.

Størst forskel finder man i Gentofte Kommune, der med et ulighedstal på 42,3 ligger tæt på eller lige over ulighedstallet i USA. Derefter følger andre nordsjællandske velhaverkommuner som Rudersdal og Hørsholm.

Ingen EU-lande har ifølge Eurostat en gini-koefficient på det niveau.

I den modsatte ende finder man Egedal Kommune (20,8), der er landets mest lige kommune. Her er der groft sagt størst sandsynlighed for, at naboen kører en bil og drikker en rødvin i samme prisklasse, som man selv gør.

Sammenholder man gini-koefficienten med den gennemsnitlige bruttoindkomst i kommunen, det har Cepos også gjort, så tegner der sig et billede af, at de kommuner, hvor uligheden er størst, også er de kommuner, hvor månedslønnen er størst.

Eksempelvis er det kun i de tre kommuner, hvor spændet mellem borgernes levevilkår er størst, at man tjener mere end en halv mio. kr. om året. Tilmed er de tre kommuner kendetegnet ved lav ledighed.

For Cepos' cheføkonom Mads Lundby Hansen er det vidnesbyrd om, at ulighed ikke nødvendigvis er noget negativt.

»Det sætter spørgsmålstegn ved, om det er entydigt negativt, hvis uligheden stiger eller er høj. Min pointe er, at man skal se på, hvordan de, der har mindst, har det. Set i en international målestok har de en relativ høj levestandard,« lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Det er svært at drage mere landsdækkende konklusioner. Tallene afspejler i højere grad, hvordan folk bosætter sig i de enkelte kommuner.

Bo Sandemann Rasmussen, professor, Aarhus Universitet

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet mener dog, at man ikke kan drage nogen landsdækkende konklusion på baggrund af tallene.

Han peger på, at ulighedstallene er påvirket af den geografiske sammensætning i kommunerne. I Gentofte, hvor mange velhavere har slået sig ned, finder man også socialt boligbyggeri, hvor folk med mindre indkomster bor. Når de bliver puttet ind i gini-koefficientens ligning, så giver det et stort spænd.

»Og i de nordsjællandske kommuner tjener man så mange penge i forhold til det øvrige Danmark, at det mere end kompenserer for, at der også er borgere med mere jævne indkomster,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Blandt de mest ulige byer finder man landets to største byer, Aarhus og København. Begge byer er dog på ulighedsskalaen kraftigt påvirket af, at de har mange studerende og mange pensionister, og derfor er  den gennemsnitlige indkomst her noget mere beskeden.

»Det er svært at drage mere landsdækkende konklusioner. Tallene afspejler i højere grad, hvordan folk bosætter sig i de enkelte kommuner,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Uligheden i de enkelte kommuner

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.