Privatøkonomi

Send renterne til eftersyn mindst én gang om året

Der er så store forskelle på rentesatserne efterhånden, at der kan være mange penge at tjene ved at finde den bedste bank.

Artiklens øverste billede
Der er i den grad grund til at se sig for på rentemarkedet, mener John Norden, Mybanker.

Passive danskere betaler for meget i rente på deres udlån og får for lidt i rente af deres indlån. Alle burde give deres bankforretninger et serviceeftersyn hvert år, men det er der ikke mange, der gør, lyder det fra bankekspert, John Norden, Mybanker.

Og det undrer ham.

»Jeg forstår ikke, at folk er så passive. Renterne har det med at sande lidt til, hvis ikke man sørger for at holde øje med dem,« siger John Norden.

Mybanker deltager i øjeblikket i et program på TV2 med navnet, Pengerådgiverne. I et konkret eksempel fandt en kunde med et andelsboliglån ud af, at hun ville kunne spare ca. 3.000 kr. om måneden ved at skifte bank. Dette er ikke et enestående eksempel, mener John Norden.

»Jeg kender selv til flere eksempler, og netop ved andelsboliglån er der store penge at spare. Det er ikke usædvanligt at have et andelsboliglån på 1 mio. kr. eller derover længere. Så der skal ikke den store rentebesparelse til, før det bliver til ganske mange penge.«

John Norden vurderer, at bankerne befinder sig på en balancegang. Under finanskrisen blev renterne på andelsboliglån fastholdt alene, fordi markedet var så trængt. Nu er situationen en helt anden. Andelsboliger er lette at omsætte, men hvis bankerne skal lade det afspejle i en lav rente, går et hårdt ud over indtjeningen.

»Så de står i et dilemma. Hvis de tilbyder deres kunder renterabat, går de glip af en stor indtjening. Hvis ikke de gør det, risikerer de at få utilfredse kunder, når de selv opdager det. Det er en balancegang for bankerne, men kunderne kan altså gøre noget aktivt selv.«

Også når det drejer sig om indlånsrenter er der stadig penge at hente. Godt nok er renten på indlån faldet markant, men på grund af den lave inflation, er der stadig god grund til at se nøje på renterne. Der skal ikke meget til at overgå en inflation på 0,5 pct.

Et af de seneste eksempler er Sydbank, der har sænket renten fra 1 til 0,75 pct. på sin pensionsopsparing. Det betyder, at pensionsformuen nu er tættere på at blive spist af inflationen. For fratrukket PAL-skatten på 15,3 pct. får en kunde nu kun forrentet sin formue med 0,63 pct. Der skal med andre ord ikke de store prisstigninger til, før opsparingen spises op.

Det er et godt eksempel på, at man bør reagere som kunde, mener John Norden.

»Andre banker tilbyder jo det samme for en rente på 1,5 eller 2 pct. Det er det dobbelte og en sikring af ens formue. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man tøver med enten at skifte bank eller forsøge at presse sin egen bank til en højere rente,« siger John Norden.

Hvis man vil sammenligne rentesatser, kan man gøre det på mybanker.dk eller pengepriser.dk. Begge steder er det muligt at sammenligne priser på både ind- og udånsrenter. Begge dele er gratis.

I Mybanker kan man få sit engagement sendt i udbud til tre forskellige banker. Hvis man tager imod tilbuddet, skal der betales et gebyr - typisk på 3.000 kr. Gebyret betales af den nye bank og dermed ikke direkte af kunden.

Der findes også privatøkonomiske rådgivere, der tilbyder denne service mod betaling.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.