Privatøkonomi

Drop snakken om gæld - vi er faktisk rige

Danskerne har langt større formue end gæld, konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der med en ny analyse ønsker at mane de internationale bekymringer om danske husholdningers gæld i jorden.

Artiklens øverste billede
Danskernes finansielle formue har aldrig været større, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fra OECD, EU-Kommissionen og andre udenlandske iagtagere lyder der med jævne mellemrum advarsler om, at danske husholdningers gæld er ildvarslende stor. Ja, faktisk er danskerne de mest forgældede i relevante internationale sammenligninger.

Men det er kun den ene side af sagen. Tager man højde for danskernes pensionsopsparinger og andre værdier i form af bolig, bil, båd, aktier og obligationer, er virkeligheden, at danskerne er ganske godt ved muffen. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.

Fratrukket al gæld er danske husholdningers samlede nettoformue på 6.265 mia. kroner. Det svarer til en nettoformue på godt 1,1 mio. kroner per dansker, eller en samlet formue der er mere end tre gange så stor som det danske bruttonationalprodukt.

»Det hedder sig, at vi har verdens højeste gæld, og det fylder meget i debatten internationalt. Men der er god grund til at nuancere debatten,« siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Man får let det indtryk, at vi overhovedet ikke sparer nok op i Danmark, men virkeligheden er, at danske lønmodtagere i kraft af arbejdsmarkedspensionerne sparer 15-20 pct. op af lønnen - hver eneste måned. Det er ganske unikt i international sammenhæng.«

Ved udgangen af 2013 var husholdningernes gæld ifølge Danmarks Statistik på ca. 2.600 mia. kroner, men samtidig var den finansielle formue i form af pensioner, kontanter, indeståender i banker, aktier og obligationer på næsten 5.200 mia. kroner. Alt i alt giver det en finansiel nettoformue på mere end 2.575 mia. kroner.

Faktisk har danskernes finansielle formue ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd aldrig været større. Efter et markant dyk i værdien af pensionsformuen i 2008, ligger den finansielle formue nu på det højeste niveau nogensinde mål i pct. af BNP.

Lægger man dertil husholdningernes samlede værdier i form af f.eks. boliger, biler og både på knap 3.690 mia. kroner, giver det den samlede nettoformue på 6.265 mia. kroner.

»Formålet med vores analyse er at vise, at danskerne ikke er på røven, sådan som man ellers nogle gange kunne foranlediges til at tro. Der ligger en enorm opsparet formue i pensionssystemet og noget statsfinansiel soliditet, som gør, at dansk økonomi også er holdbar på lang sigt,« siger Frederik I. Pedersen.

Han peger på, at staten har godt 40 pct. til gode i udskudte skatter af den opsparede pensionsformue. Det svarer til 1.200 mia. kroner.

Konklusionerne i analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligger i tråd med tidligere analyser fra Nationalbanken og regeringens vurdering af de internationale bekymringer over gælden i de danske husholdninger.

Alt i alt er der ifølge Frederik I. Pedersen god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om danskerne overhovedet bør være mere optagede af at få nedbragt gælden.

»Netop på grund af arbejdsmarkedspensionerne har danskerne ikke det samme behov for at sidde i en gældfri bolig, den dag de går på pension, som man har i mange andre lande. Man må også se tingene over et livsforløb og spørge, om man virkelig har brug for både en stor pension og en gældfri bolig, når man går på pension, eller om man har mere brug for nogle af pengene tidligere i livet,« siger han.

Faktisk burde danskerne ifølge Frederik I. Pedersen bruge nogle flere penge.

»Det er ærgerligt, at pensionsformuen ikke ser ud til at påvirke vores forbrugstilbøjelighed i nævneværdig grad,« siger han.

Det hænger ifølge Frederik I. Pedersen formentlig sammen med, at mange slet ikke kender værdien af deres pensionsopsparing, og at forbrugslysten er tæt forbundet med udviklingen i boligpriserne.

»Når boligpriserne stiger, føler vi os rigere,« siger Fredrik I. Pedersen.

 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.