Mange ældre betaler for høje boligrenter
Specielt ældre enlige kvinder sidder med unødvendigt dyre boliglån, viser analyse.
Langt fra alle boligejere udnytter det rekordlave renteniveau. Mange betaler stadig en langt højere husleje end nødvendigt, og der er en klar overvægt af ældre.
Nordea Kredit har for Finans foretaget en gennemgang af sine boligkunder, der har et lån med en rente på 5 pct. eller derover. Og billedet er klart: De ældre ligger i langt højere grad end yngre inde med dyre lån. Måske ikke så overraskende, fordi løbetiden på deres lån ikke er så lang. Men på grund af den historisk lave rente kan der være en besparelse at hente selv på lån med kortere løbetid.
»Det, man kan anbefale, er, at man som voksent barn eller pårørende husker at kigge sin mors eller fars boligpapirer igennem, når man selv konverterer. I nogle tilfælde vil selv et lille beløb ekstra hver måned gøre stor glæde for de ældre. Selv for et forholdsvist lille beløb f.eks. kan man få et ekstra abonnement på et tidsskrift eller en tur på museum,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.
Boligejere med lån på 5 pct. og derover har haft gode konverteringsmuligheder siden 2012, hvor 3,5 pct. lånene kom på gaden. Kun 1 ud af 22 boligejere under 40 år med fast forrentede lån, betaler 5 pct. eller derover i rente på deres boliglån. For folk over 60 er det 1 ud af 9 og for folk over 70 1 ud af 8.
Ikke mindst når der er tale om en ældre enlig kvinde, kan der være behov for at hjælpe med boliglånet.
»I de tilfælde ligger andelen af boliglån med høj rente på et højere niveau for kvinder end for mænd. Tidligere var det måske ret almindeligt, at det var manden, som traf de store privatøkonomiske beslutninger. Derfor føler nogle ældre kvinder sig ikke helt klædt på til at træffe dem selv. Heller ikke selv om de er blevet alene. Her kan de pårørende gøre en forskel,« mener Lise Nytoft Bergmann.
I Nordea Kredit ser man ikke på dåbsattesten, når man rådgiver om låneomlægning. Den lave rente betyder, at det kan betale sig at lægge lån om, selv om restgælden er helt nede på ca. 500.000 kr.
Er der fx tale om et ældre 5 pct. lån med afdrag på 500.000 kr. og en restløbetid på 22 år, betyder en konvertering i dag, at restgælden stiger med 18.000 kr. Samtidig falder den månedlige ydelse efter skat falde med ca. 90 kr., og afdraget stiger med 710 kr. I løbet af to år vil boligejeren være bedre stillet med sit nye lån end sit gamle, uanset hvad der sker med renten.
Her ses konsekvenserne af en konvertering af et 5 pct. lån på 500.000 kr. med en restløbetid på 22 år til et 20 årigt 2 pct. lån:
Med afdrag | Løbetid | Ydelse efter skat | Afdrag | Restgæld |
5 pct. | 22 | 2.610 | 1.050 | 500.000 |
2 pct. | 20 | 2.520 | 1.760 | 518.000 |
Forskel | 2 | 90 | 710 | 18.000 |
»Det er først på det tidspunkt, hvor man har fået regnet på, hvad en konvertering betyder, at man kan tage en kvalificeret beslutning om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé. I det tilfælde, hvor der stadig står 5 pct. ud for kuponrenten, vil det normalt være det første,« siger Lise Nytoft Bergmann.