Privatøkonomi

Boligejere skal betale for mere velfærd

En god del af betalingen for regeringens offentlige forbrug skal komme fra grundskylden.

Artiklens øverste billede
Boligejerne kommer til at betale en betydelig del af de ekstra udgifter til velfærd, som regeringen vil gennemføre i de kommende år, skriver Politiken lørdag.

Boligejerne kommer til at betale en betydelig del af de ekstra udgifter til velfærd, som regeringen vil gennemføre i de kommende år, skriver Politiken lørdag.

Regeringen planlægger i sin økonomiske 2020-plan at bruge knap 20 mia. kr. - efter inflation - mere på offentligt forbrug om seks år, og en god del af betalingen skal komme fra boligejernes betaling af grundskyld.

Mens personskatter og selskabsskatter kommer til at fylde mindre, stiger grundskyldens andel, fremgår det af regeringens konvergensprogram, som hvert år udarbejdes til EU.

Grundskylden stiger ifølge Skatteministeriets seneste opgørelse i faktiske tal fra 27 mia. kr. i år til 36 mia. kr. i 2020, skriver Politiken. Regningen skal især betales af ejere af parcelhuse, og stigningen er blandt andet et resultat af, at Skat i 2011 opskrev værdierne af grundene i hovedstadsområdet med 49 pct.

En vurdering, der senere er blevet skarpt kritiseret af Rigsrevisionen.

Hverken finansministeren, økonomiministeren eller skatteministeren har ønsket at kommentere udviklingen i grundskylden, som flere eksperter betegner som problematisk, fordi boligejernes stigende betaling bygger på et tilfældigt og uklart grundlag, nemlig Skats vurdering af grundene.

En metode, som regeringens eget ekspertudvalg forkastede i en rapport i september.

Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank, betegner det som »meget uheldigt«, at der opkræves et stort og stigende beløb på baggrund af en tvivlsom værdi.

»Økonomisk er det et problem, at folk skal betale skat af en værdi, som det er umuligt at finde ud af, hvordan er beregnet. Det gør det jo også umuligt at forudse, hvad man skal betale i fremtiden. Vi har ekspertudvalgets ord for, at der ikke findes en objektiv måde at finde frem til grundværdien, så folk er jo helt afhængige af Skats vurderingsmetoder, som vi altså ikke rigtigt kender«, siger Las Olsen til Politiken.

Otto Brøns-Petersen, der er tidligere direktør i Skat og i dag analysechef i den tænketanken Cepos, betegner det som en »bombe under grundskylden«.

»Den kæmpestore udfordring er, at to tredjedele af den samlede ejendomsbeskatning ligger på grundværdien. Det er fuldstændigt uholdbart, fordi man ikke kan fastsætte værdien af grundene. Så kan man heller ikke beskatte dem«, siger han til Politiken.

»Det svarer til, at man ikke sætter folk i indkomstskat af det, de tjener, men af det, en maskine spytter ud«.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.