Privatøkonomi

Man skulle have været ... boligejer

Det danske boligmarked udviklede sig ganske positivt i det snart forgangne år.

Artiklens øverste billede
Husene i Danmark steg i årets første tre kvartaler med 28.000 kr. i gennemsnit.

En let omskrivning af titlen på Dan Turélls 1990'er-digt om manden, der skulle have været taxachauffør passer ganske godt på udviklingen på det danske boligmarked.

I hvert fald var der masser af gode grunde til at blive boligejer i det forgangne år.

Renterne er lavere end nogensinde, og priserne stiger igen efter en nedtur under finanskrisen. Læg dertil særdeles billig olie og en forbedret købekraft som en konsekvens af den ekstremt lave inflation.

»For en typisk boligejer er det ikke usædvanligt, at 2014 har givet omkring 1.000 kr. ekstra sidst på måneden,« lyder det fra forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen.

2014 vil i boligøkonomernes dagbøger ikke mindst blive husket for året, da de fastforrentede lån nåede et nyt højdepunkt i form af den laveste rente nogensinde.

Det skete, da boligejerne fik mulighed for at belåne boligen med et 30-årigt lån på blot 2,5 pct. 

Den slags kunne ældre generationer formentlig end ikke tillade sig at drømme om - eksempelvis betalte man op gennem 1980'erne tocifrede renter for at finansiere boligen.

Men også i nutiden er rentesatsen opsigtsvækkende lav.

»For at sætte tingene lidt i perspektiv er ydelsen på et fastforrentet lån i dag lavere, end det man betalte på et F1-lån for blot fem år siden,« fortæller Johan Juul-Jensen.

Han minder om, at rentefaldet har givet en besparelse på mere end 2.500 kr. årligt sammenlignet med tilstanden for blot et år siden, når man tager udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr.

Det interessante er, at udviklingen har fået de danske boligejere til at forlade det ellers så højt skattede F1-flekslån for i stedet at vælge de mere sikre lån med fast rente.

Det kan være med til at stabilisere det danske boligmarked, mener forbrugerøkonomen.

»Hvis boligpriserne falder som følge af en rentestigning, vil den enkelte boligejer og den samlede danske økonomi blive mindre ramt end tidligere. Det skyldes, at værdien af restgælden også falder for låntagere med fast rente,« siger Johan Juul-Jensen.

Boligpriserne falder dog ikke aktuelt.

I løbet af årets første tre kvartaler steg priserne på parcel- og rækkehuse ifølge Realkreditrådets tal i gennemsnit med 1,8 pct. på landsplan. Det svarer til en gevinst på 28.000 kr.

Endnu bedre har det set ud på lejlighedsmarkedet, der er blevet trukket kraftigt op af udviklingen i København. Lejlighederne i Danmark er i løbet af året blevet 75.000 kr. dyrere i gennemsnit.

Hovedstaden er dog ikke alene om stigende boligpriser. Tendensen ser ud til at have bredt sig til store dele af landet.

»Hvor prisstigningerne de seneste år hovedsageligt har været et storbysfænomen, er prisen det seneste år steget i 67 ud af landets 98 kommuner,« forklarer Johan Juul-Jensen.

Lægger man den ekstremt lave inflation ind i den ligning, tegner sig et billede af markant forbedrede økonomiske forhold for husholdningerne.

Inflationen var ved udgangen af tredje kvartal blot steget 0,3 pct. i år, og dermed har mange danskere altså kunnet glæde sig over en reallønsfremgang.

Kombinerer man det med de skattelettelser, der trådte i kraft ved årsskiftet, så har en gennemsnitlig familie ifølge Nykredits beregninger fået omtrent 6.000 kr. ekstra om året på den konto.

I den modsatte retning trækker det, at ejendomsskatterne stiger flere steder, og ikke mindst i hovedstadsområdet oplever man, at det er blevet dyrere at betale boligskatteregningerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.