Privatøkonomi

50 veje til at spare penge i hverdagen

Hvordan får man råd til hverdagsluksus med et stramt budget?

Artiklens øverste billede
Mikonomi har samlet de bedste forbrugstips til danskerne. forbrugere

Det har det danske forbrugersite Mikonomi 50 bud på.

Hjemmesiden har ud fra en række kriterier som hjemmesideaktivitet og antallet af forbrugertips fundet de 50 bedste privatøkonomiske blogs i Danmark. Blogs, som giver tips og råd til alt fra madbudget til aktieinvestering.

»Privatøkonomi er et populært emne, som mange danskere blogger om. Vi har lavet en kvalificeret research og fundet frem til de 50 blogs, som møder danskerne i øjenhøjde og skaber inspiration,« siger Jeanette Broe, kommunikationsansvarlig hos Mikonomi.

Her er listen over de bedste spareblogs i Danmark ifølge Mikonomi:

1) Rådgiverens blog om privatøkonomi
En blog af Berlingskes Kim Valentin, der skriver om alt fra restskat til realkreditlån.

»Du skal undgå investeringsforeninger, som giver kickback til bankerne. På den måde vil dine samlede omkostninger på investeringerne falde, og din chance for at få et normalt afkast vil stige,« siger bloggeren Kim Valentin.

2) Billigcious
Tips til at spare i madbudgettet med fokus på madplaner.

»Gør det til en vane at lave en ugentlig madplan. Brug 20 minutter til at planlægge, hvad I skal have de andre dage. Tag højde for at genbruge rester eller købe stort ind af ting, som kan bruges i flere retter,« siger bloggerne Mikkel Secher og Darija Music.

3) Spar i hverdagen
Gode tips til at spare penge i hverdagen uden at det går ud over caféturene og den gode rødvin.

»Når du er bevidst om din økonomi kan du tage nogle aktive valg for dig selv og din økonomi. Alt herfra er bare talgymnastik og snilde, men gør din økonomi til en prioritet og giv det halvårlige check,« siger bloggeren Charlotte Jensen.

4) Ung Økonomi
En guide til at hjælpe unge studerende med at få et overblik over den økonomiske situation og spare penge.

»Lav ugentligt madplan efter ugens tilbud. Skriv indkøbsseddel, køb kun ind en gang om ugen og husk eget indkøbsnet,« siger bloggeren June Crondahl.

5) SU i hovedstaden
Informationer og hjælp til at gøre livet lettere for studerende i København.

»Vær opmærksom! København bugner af gratis koncerter, teaterforestillinger, ferniseringer og andre events, som ofte serverer gratis alkohol og mad. Du kan spare mange penge, hvis du bare gider at holde øjnene åbne,« siger bloggeren Regitze Engelhardt Jørgensen.

6) Pengepugeren
Overblik over pensionsopsparing, aktieinvestering, gæld og forbrug.

»Der er fem grundlæggende forudsætninger for en sund økonomi: Brug mindre end du tjener, opspar mindst 10 pct. af din indkomst, læg et realistisk budget og følg det, sky gæld som pesten og tegn de nødvendige forsikringer,« siger bloggeren Rasmus Firla-Holme.

7) Flytte hjemmefra
Flytte hjemmefra-tips. Hjælp til at lægge budget og spareråd om eksempelvis el-regning og bredbånd.

»Sørg for at holde dine faste udgifter lave, så du har luft til også at have det sjovt. Brug den billigste transportmetode, sæt dig ikke i den dyreste lejlighed, køb ikke den nyeste iPhone på afbetaling, og køb 10 mbit internet i stedet for 100 mbit,« siger bloggeren Lars Bo Thomsen.

8) Budgetnet
Indlæg om budgetlægning, rente og udgiftsoversigt.

»Få lavet et budget og en forbrugsoversigt. Man kan ikke forbedre noget, man ikke kan måle. Hvis det er ens forbrug, man ønsker at forbedre, er første skridt at måle det,« siger bloggeren Ulrik Jensen.

9) Fattigfesten
Få råd til hverdagsluksus trods et stramt budget. Tips til gratis arrangementer, tilbud og rabatordninger.

»Gør det selv. Jeg vil foreslå, at man nogle gange mødes privat med sine venner i stedet for at gå ud og laver mad selv. Det er billigere, og man kan få sin burger, som man vil have den,« siger bloggeren Louise Ravnkilde.

10) Økonomista
Prioritering og planlægning af forbruget med blandt andet madplaner.

»Vi starter måneden med at sætte os et mål: Hvor mange penge må vi bruge på mad denne måned? Derefter laver vi en madplan. Det kræver selvfølgelig lidt planlægning, men der er virkelig mange penge at spare på madbudgettet,« siger bloggeren Randi Haines.

Se hele top 50-listen på Mikonomi.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.