Privatøkonomi

Bedste pensionsråd: Betal af på gæld

Ny anbefaling fra det uvildige, Penge- og Pensionspanelet, med overraskende konklusion.

Artiklens øverste billede

Hvis man vil have den bedste opsparing, når man går på pension, er det ikke nødvendigvis pensionen man skal satse på i første omgang. For det er et helt andet sted, man skal tage fat. Det handler i første omgang at få nedbragt den dyre gæld.

Sådan lyder nye anbefalinger fra det uvildige, Penge og Pensionspanelet. Bag anbefalingerne står de tre professorer, Tom Engsted, Michael Møller og Mogens Steffensen. Og anbefalingerne er bemærkelsesværdigt klare: Uanset hvordan din økonomi er strikket sammen, er det vigtigt at komme af med den dyre gæld først.

Det skyldes bl.a. at der er ganske store usikkerhedsmomenter omkring pensionen, hvorimod afvikling af gæld giver et frit økonomisk råderum.

»Vi anbefaler først og fremmest, at du skiller dig af med din højt forrentede gæld. Dernæst afhænger prioriteringen af opsparingsformer, om du betaler topskat eller ej, samt om du allerede har en pensionsordning, du kan indbetale ekstra på,« hedder det i anbefalingerne.

De tre professorer har følgende anbefalinger i prioriteret rækkefølge:

Fire gode råd, hvis du ikke har en ekstra pensionsordning:

Du betaler ikke topskat Du betaler topskat
1. Afbetal højtforrentet gæld 1. Afbetal højtforrentet gæld
2. Indbetal på en aldersopsparing eller afbetal lavtforrentet gæld 2. Indbetal på en livrente
 
3. Indbetal på en ratepension
 
4. Indbetal på en aldersopsparing eller afbetal lavtforrentet gæld

Fire gode råd, hvis du har en ekstra pensionsordning:

Du betaler ikke topskat Du betaler topskat
1. Afbetal højtforrentet gæld 1. Afbetal højtforrentet gæld
2. Indbetal ekstra til din ordning (typisk en livrente) 2. Indbetal ekstra til din ordning (typisk en livrente)
3. Indbetal på en aldersopsparing eller afbetal lavtforrentet gæld 3. Indbetal på en ratepension
 
4. Indbetal på en aldersopsparing eller afbetal lavtforrentet gæld

Som det fremgår, handler det altså om at afvikle gæld først, uanset om man er topskatteyder eller ej, eller uanset om man har penge til at indbetale ekstra på en pension eller ej.

»Du bør forsøge at gøre det så enkelt som muligt. De fleste mennesker får ro og overblik af ikke at have alt for komplicerede privatøkonomiske forhold. Derfor skal du undgå at have for mange forskellige gælds- og opsparingsprodukter, der måske oven i købet ligner hinanden,« lyder det.

Afdrag på gæld kan fungere som en pensionsopsparing. Når du afdrager på gælden, udskydes samtidig noget af forbruget. Det giver højere forbrugsmuligheder i fremtiden.

Som pensionsopsparing er afdrag på gæld fleksibel, fordi du selv bestemmer, hvornår de udskudte forbrugsmuligheder skal udnyttes. På den måde minder afdrag på gæld lidt om aldersopsparing.

»Men vær opmærksom på faren for, at du kommer til at bruge pengene før du går på pension. I det tilfælde tæller dine tidligere afdrag på gæld naturligvis ikke som pensionsopsparing,« lyder advarslen.

Livrenten er ifølge anbefalingerne den mest attraktive opsparing. Den udbetales nemlig så længe, du lever. Eftersom ingen kender længden af sin egen levetid, er der usikkerhed om, hvor længe ydelsen skal betales. Det er attraktivt for den enkelte, at pensionsselskabet påtager sig risikoen for, i hvor lang tid livrenten skal udbetales, fordi udbetalingen matcher forbrugsbehovet.

Netop dette gør livrenten til en ufleksibel opsparing, da du ikke har mulighed for at ændre tidspunkterne for – og størrelsen af – udbetalingerne. Livrenten udmærker sig især som en basispension, der sikrer et minimum af forbrugsmuligheder gennem hele livet.

Ratepension skal i højere grad betragtes som et supplement, mener eksperterne. Pengene udbetales i en periode på 10 år eller mere efter pensionstidspunktet, uanset hvor længe du lever. Ratepension har i nogen grad de samme fordele som livrenten, dog ikke lige så ideelle udbetalinger.

Ulempen ved ratepension er, at hvis du lever længere end udbetalingsperioden, mangler du måske penge derefter. Omvendt, hvis du dør, før udbetalingen stopper, er der måske slet ikke brug for de efterfølgende udbetalinger. Som ved livrenten kan du heller ikke ændre tidspunkterne for, og størrelsen af, udbetalingerne.

Det gør ratepension til en ufleksibel opsparing. Ratepension er især egnet som et supplement til en livrente, da ratepension giver dig mulighed for at have et forbrug ud over din livrenteydelse i den første del af din pensionisttilværelse.

Hvis du ikke betaler topskat og ikke i forvejen har en pensionsordning, er aldersopsparingen et enkelt og godt valg.

Penge- og Pensionspanelet

En noget underspillet og undervurderet pension er aldersopsparingen. Den udbetales på én gang. Hvis du er god til at styre dit forbrug, er den fleksibilitet bekvem, men der er fare for at overforbruge i de første år af pensionisttilværelsen. Hvis du bruger aldersopsparingen med omtanke, kommer den til at ligne en ratepension.

Sammenlignet med en livrente kan aldersopsparing aldrig få livrentens ideelle række af løbende udbetalinger. Det skyldes at du – ligesom med en ratepension – selv sidder med usikkerheden om din levetid. Aldersopsparing udmærker sig især som et supplement til livrenten, da den giver mulighed for et fleksibelt forbrug, f.eks. i den første del af din pensionisttilværelse.

»Aldersopsparingens fordel er dens fleksibilitet. Det gør den attraktiv i sig selv. Afhængigt af dine skatteforhold og øvrige opsparinger, kan den også være billig. Hvis du ikke betaler topskat og ikke i forvejen har en pensionsordning, er aldersopsparingen et enkelt og godt valg« lyder rådene.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.