Privatøkonomi

Så meget skal du spare op, hvis folkepensionen forsvinder

Mange danskere tror, at folkepensionen forsvinder. Nu har pensionsfonden ATP regnet på, hvor meget forskellige løngrupper skal spare op for at kompensere for folkepensionen.

Artiklens øverste billede
Uden folkepensionen skal mange nok spare lidt på lyset. Eller håbe på at vinde i banko.

Hvis folkepensionen forsvinder, må mange danskere sætte op mod 40 pct. af lønnen til side til pension for at kompensere for tabet.

Det viser en analyse fra pensionsfonden ATP.

Mange unge frygter, at folkepensionen forsvinder, før de selv går på pension, viser tidligere undersøgelser.

De unge tror ikke på folkepensionen

Sker det, vil det betyde, at mange skal fordoble deres indbetaling til pensionerne.

»Konsekvenserne af den hypotetiske afskaffelse af folkepensionen og tillæggene, som vi har analyseret, illustrerer, hvor stor betydning folkepensionen har for størstedelen af befolkningen,« siger analytiker i ATP Kristian K. Grøsvik.

Ikke så overraskende ville en bortskaffelse af folkepensionen gå hårdest ud over lavindkomstgrupperne.

Helt specifikt skal en person med en årsindtægt på 200.000 indbetale 41 pct. af sin løn for at kompensere for tabet af folkepensionen.

Det svarer i kroner og ører til, at en person med 16.600 kr. om måneden før skat skal indbetale 6.800 kr. på sin pension hver måned.

Den beregning forudsætter, at personen i forvejen har indbetalt 13,5 pct. af sin løn siden de fyldte 25 år og fremover er i en fuldtidsbeskæftigelse helt frem til pensionsalderen – altså med andre ord er der ikke megen plads til studie, deltid, barsel eller en periode som ledig.

Folkepensionen er delt op i et grundbeløb på knap 72.000 kr. om året og et indtægtsafhængigt tillæg. Hvis blot det indtægtsafhængige tillæg forsvinder, skal lavindkomstgruppen spare 28 pct. af sin løn op.

Fagforbundenes fælles stemme LO advarer imod en bortskaffelse af folkepensionen. Lavindkomstgrupperne vil blive ramt for hårdt, lyder det.

»Hvis den enkelte – krone for krone – selv skal betale sin folkepension via opsparing, vil det få katastrofale økonomiske konsekvenser for store grupper af den danske befolkning,« siger LO's formand Lizette Risgaard.

En person med en årsindkomst på 300.000 kr. om året skal betale ca. 31 pct. af sin løn op, mens en person med 400.000 skal spare ca. 26 pct. op for at kompensere for tabet af folkepensionen. Endeligt skal en person med en årsindkomst på 500.000 kr. spare ca. 24 pct. af sin løn op.

Hvis politikerne fjerner folkepensionen, kan de spare 40 mia. kr. i statsbudgettet. Det betyder, at man kan løfte bundskatten med 3-4 procentpoint. Hvis en skattelettelse skal kompensere for fraværet af pensionstillægget, vil der være behov for en skattelettelse på op til 14 pct, vurderer ATP.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.