Privatøkonomi

Nye tal: Flere boligejere vælger sikkerhed og afdrag

Ikke siden 2009 har lån med afdrag fyldt så meget. Danske boligejere bliver stadig mere robuste, viser nye tal fra realkreditbranchen.

Artiklens øverste billede
De danske boligejere får en stadig mere robust økonomi, og det smitter af på hele den finansielle stabiltiet i Danmark. Foto: Michael Hansen.

Den lave rente og prisstigningerne på realkreditlån med variabel rente og afdragsfrihed får tilsyneladende danske boligejere til at reagere.

Nye tal fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen viser, at stadig flere boligejere vælger lån med fast rente, ligesom stadig flere vælger lån med afdrag.

»Det er glædeligt, at andelen af afdragsfrie lån falder, da det afspejler, at boligejerne er fuldt bevidste om, at de har at gøre med afdragsfrie lån – ikke ansvarsfrie,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

Fra indførslen i 2003 og et årti frem steg andelen af afdragsfrie lån, men de seneste to år har danskerne igen fået smag for at afdrage deres realkreditgæld. 48,6 pct. afdrager på gælden, hvilket er den højeste andel i næsten syv år, påpeger Nordea.

»Det er en god nyhed. Først og fremmest fordi det styrker den enkelte families økonomi ved at polstre den bedre. Dertil kommer, at de stigende afdrag styrker den finansielle stabilitet i Danmark til glæde for alle danskere,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.

Der bliver også stadig flere lån med fast rente. For et år siden var 36,6 pct. af privatkundernes lån sikret med en fast rente. Det tal er siden steget til 38 pct.

»Danske boligejere fortsætter med i højere grad at betale afdrag på realkreditgælden, og med at gøre gælden mindre rentefølsom. Danske boligejere er generelt robuste, og udviklingen betyder ganske enkelt, at boligejerne bliver en tand mere robuste over for rentestigninger og boligprisændringer,« konstaterer Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit, som mener, at den udvikling skal ses i lyset af, at variabel rente og afdragsfrihed med realkreditsektorens prisstigninger de seneste år er blevet dyrere.

»Samtidig betyder det aktuelle lavrentemiljø, at man kan sikre sin rente på et lavt niveau, mens en stor del af ydelsen går til at afdrage på lånet,« siger Jeppe Borre.

Boligejere med rentetilpasningslån, der skal have ny rente til oktober, har frist i morgen, hvis de vil lægge lånet om. Storbritanniens brexit-afstemning har sendt renterne yderligere ned og bragt det fastforrentede lån til 2 pct. i spil. Det kan forstærke udviklingen væk fra lån med variabel rente, vurderer Nykredit.

»Rentesikring er blevet en spids mere attraktiv. Sidste gang det fastforrentede 2 pct.-lån stod på scenen, sadlede en del boligejere med variabelt forrentede lån om og sikrede renten og nattesøvnen. Det skal vi ikke udelukke igen bliver tilfældet,« siger Jeppe Borre.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.