Privatøkonomi

I Aarhus er der 17 studerende for hver lejlighed til salg

En af de billigste ejerlejligheder til salg i Aarhus koster 695.000 kr. i udbudspris.

Artiklens øverste billede
Der kan hurtigt blive rift om de 719 andels- og ejerlejligheder, der er udbudt i Aarhus lige nu. Foto: Thomas Borberg.

Jagten på de eftertragtede studieboliger er gået ind, og der ser ud til at blive kamp om kvadratmeterne.

I den kommende måned begynder op mod 12.000 nye studerende på en uddannelse i Aarhus, og hvis de er på udkig efter en centralt liggende, permanent bolig, skal de være hurtigt ude.

En opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at der lige nu er 719 andels- og ejerlejligheder til salg. Heraf er mange af dem dyre luksuslejligheder udbudt til millionbeløb. Kigger man udelukkende på et- og toværelseslejligheder, er der 34 studerende per lejlighed til salg i Aarhus. I København er der 20 nye studerende til hver ledig ejerlejlighed og andelslejlighed på op til to værelser.

»Det er en grum statistik, når man som studerende skal finde sit nye hjem. Heldigvis er der alternativer som kollegieværelser, lejeboliger og andelsboliger, der sælges privat, og som derfor ikke er med i vores statistik. Men skal man ind på ejerboligmarkedet, eller ønsker man en andelsbolig, skal man stå tidligt op for at være med,« siger Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Hvis man er villig til at dele lejlighed med andre, har man måske bedre chancer. Udvider man søgningen til lejligheder med tre og fire værelser, bliver udvalget straks større.

Og selv hvis man er sent ude, er det endnu ikke umuligt at finde et relativt prisbilligt hjem, lyder det fra Birgit Daetz. Boligsiden har udvalgt fire af de billigste andels- og ejerlejligheder i Aarhus og København lige nu til inspiration.

I den jyske hovedstad kan man slå sig ned i en taglejlighed i Helgenæsgade i Aarhus C med synlige bjælker og loft til kip. Her får man 40 kvm, separat køkken og eget bad samt en beliggenhed tæt på universitetet til en udbudspris på 306.000 kr. Se lejligheden her.

Er man på jagt efter en ejerlejlighed er det billigste bud en 27 kvm stor lejlighed på Ryvej i Aarhus V - ligeledes med separat bad og en tilhørende gårdhave. Her løber prisen op i 695.000 kr. Se lejligheden her.

Kalder København, kan man erhverve sig en andelsbolig i Augustagade i København S på to værelser. Lejligheden, der er istandsat i 2008 og rummer 47 kvm, kan man erhverve sig for 449.000 kr. Se lejligheden her.

Graver man lidt dybere i pungen, kan man komme til Peter Ipsens Allé i Københavns Nordvest-kvarter, hvor man får 37 kvm inklusive et nyere køkken for 795.000 kr. i udbudspris. Se lejligheden her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.