Pludselig blev et flekslån 1.200 kr. mere attraktivt

Bankerne og realkreditsektoren har travlt med at få flere kunder til at vælge lån med fast rente, fordi det gør dem mere robuste over for faldende boligpriser og rentestigninger.

Nu har regeringen imidlertid med ét slag gjort de fastforrentede lån lidt mindre interessante - og de korte flekslån mere attraktive.

I regeringens nye 2025-plan, der blev fremlagt tirsdag, lægger man op til gradvist at sænke fradraget for renteudgifter. For boligejere med et fastforrentet 2 pct.-lån på 2 mio. kr. vil det medføre en årlig ekstraregning på 2.700 kr., når forslaget er fuldt indfaset i 2025.

Boligejere med et variabelt forrentet lån, f.eks. F1, F3 eller F5-lån, slipper 1.200 kr. billigere. Det viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet for Finans.

»Man kan ikke udelukke, at det i visse tilfælde tipper boligejere over i et lån med variabel rente,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, som dog påpeger, at boligejere ikke kun vælger lån ud fra prisen.

Forslaget om at sænke rentefradraget skal ifølge regeringen være med til at »øge opsparingen, mindske tilskyndelsen til en høj gældsætning og den skattemæssige tilskyndelse til at optage gæld med henblik på at investere i ejerbolig sammenlignet med investering i andre aktiver,« lyder det i 2025-planen.

Men forslaget går bl.a. ud over unge boligejere, der typisk har større renteudgifter end deres ældre ligesindede. Også boligejere med større, fastforrentede lån bliver ramt.

Boligejere med flekslån derimod slipper mere nådigt, fordi renten på de korte lån er ekstremt lav - omkring 0,1 pct. Derfor har rentefradraget ikke lige så stor betydning.

»Vi har i lang tid været gennem en øvelse, der skulle gøre fast rente mere attraktivt. Dette trækker i den forkerte retning. Det er svært nok i forvejen at overbevise boligejere om, at de bør vælge fast rente,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom i BRFkredit.

De seneste tre år er andelen af fastforrentede lån steget fra knap 35 pct. til knap 40 pct. Flekslån udgør dog fortsat lidt over 60 pct. af lånene til boligejere.

Mikkel Høegh forventer ikke, at de nye fradragssatser, hvis de vedtages, får tusindvis af boligejere til at søge mod flekslån. Til gengæld forudser han, at boligejerne i endnu højere grad vil begynde at afdrage på deres gæld.

»Hvis rentefradraget sænkes, bliver det dyrere at have gæld. Det gør det mere attraktivt at få den nedbragt,« siger Mikkel Høegh.

Andelen af afdragsfrie lån er de senere år faldet markant, så de nu udgør 50,5 pct. af det samlede realkreditudlån til boligejerne.