Privatøkonomi

Her er de billigste fritidsboliger med havudsigt

Havudsigt er typisk lig høje priser. Dog gemmer der sig fritidsboliger med udsyn til havet, der ikke koster en hel bondegård.

Artiklens øverste billede
Foto: Nybolig Kim Toftdahl

Salt luft i lungerne og brydende bølger til øjet. Havudsigt er et plus så stort som Kattegat, hvis man skal købe sommerhus.

Faktisk er drømmen om udsigt til bølgen blå så stor, at "havudsigt" og "udsigt" stryger ind som nummer to og tre over de mest benyttede søgeord i fritekstfeltet på boligsiden Boligas hjemmeside, og derved kun må se sig slået af "altan".

Desværre for køberne og heldigvis for sælgerne har den skønne udsigt det også med at trække priserne op i de højere luftlag - især når det ikke kun er mæglerne, der kan se havet.

Men ingen regel uden undtagelser. Så kan man leve med, at ens sommerhus ikke ligger i Hornbæk eller Skagen vil man kunne nyde havudsigt fra en nyerhvervet terrasse, uden det også inkluderer udsigt til en tømt bankkonto.

Kildegårdsvej 29 i Faaborg
Kun 40 meter fra vandet ligger dette sommerhus, der er 48 kvadratmeter stort. Der er en stor stue med køkken, et badeværelse og så et separat værelse.

Huset ligger på en lejet grund, men der er mulighed for at købe den af udlejer. Grunden ligger direkte ud til vandet, og man kan nyde udsigten fra både stue og soveværelse.

Pris: 450.000 kr.

Foto: EDC Faaborg

Her kan du se mere af sommerhuset ved Faaborg.

Bøgebjergvej 112 i Dalby
Ved Bøgebjerg Strand ligger dette sommerhus med udsigt til Romsø og Storebælt. Det er bare at træde ned fra terrassen, hvis man ønsker sand mellem tæerne.

Det blå- og hvidmalede sommerhus ligger på en lejet grund. Selve huset byder på en stor stue/køkken, et værelse og badeværelse.

Pris: 495.000 kr.

Foto: Nybolig Kim Toftdahl

Her kan du se mere af sommerhuset ved Bøgebjerg Strand.

Ndr. Strandvej 131 i Allinge
Bornholm bliver gang på gang udråbt som det nye it-sted. I denne  ferielejlighed kan man fejre ferien med udsigt til Østersøen.

Lejligheden er på 51 kvadratmeter, og den kan byde på stue med udgang til terrassen, køkken, badeværelse og en soveværelse.

Pris: 545.000 kr.

Foto: Danbolig Rønne

Her kan du se mere om ferielejligheden på Bornholm.

Rougsøvej 322 i Ørsted
Der er udsigt til masser af vand fra dette sommerhus på 49 kvadratmeter. Selvom det ligger lidt væk, er der frit udsyn, da der ingen bebyggelse er mellem sommerhuset og de blå bølger.

Der er en stue, køkken, badeværelse og to store værelser i sommerhuset. Dertil er der en overdækket terrasse og et udhus på 12 kvadratmeter.

Pris: 625.000 kr.

Foto: John Frandsen

Her kan du se mere af sommerhuset i Ørsted.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.