Pas på med at vælge boliglån efter prislisten
Forhøjelsen af bidragssatserne har store konsekvenser for lånevalget.
Pas på med at vælge boliglånet efter prislisterne på realkreditinstitutternes hjemmesider. For det er ikke sikkert, at priserne holder.
Det kan have konsekvenser for valg af lån, hvis man foretrækker de helt korte flekslån og er i tvivl om man skal have et Flexkort- eller et F1-lån.
Ifølge Realkredit Danmarks hjemmeside er F1-lånet markant billigst. Det koster således blot 581 kr. om måneden at låne 1 mio. kr. efter skat. Prisen for et Flexkort-lån er 726 kr. altså 145 kr. højere.
Men det er ikke den korrekte pris, og derfor risikerer boliglånere altså at vælge lån på forkerte forudsætninger, hvis ikke de får en aktuel beregning.
»F1-lånets levetid som det billigste alternativ her og nu holder faktisk ikke helt hos os. Vores nye priser er trådt i kraft for nye låntagere her forleden, og det er så vidt jeg kan se endnu ikke blevet afspejlet på den side, du har været inde på. Vi er gået i gang med at undersøge sagen nærmere,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.
I instituttets detaljerede beregner er de nye priser blevet opdateret. Tager man udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr. og med en F1 med udløbstid 1. april 2017, så bliver den månedlige ydelse efter skat på 3.545 kr., mens den på Flexkort bliver 3.360 kr. efter skat. Dermed er Flexkort-lånet 185 kr. billigere. Det er for et lån med afdrag.
På den afdragsfrie variant er ydelsen på F1-lånet 812 kr. mod 726 kr. for Flexkort.
Realkredit Danmarks nye priser betyder, at bidraget er steget med 0,25 pct.-point for F1-lån, mens bidragssatsen er uændret på Flexkort. For eksisterende låntagere træder de nye priser i kraft pr. 1. oktober.
»Samlet set anbefaler vi derfor generelt Flexkort frem for F1 til de låntagere, der ønsker en kort variabel rente, og som samtidig har risikoprofil og økonomi til at håndtere et sådant lån,« understreger Christian Hilligsøe Heinig.
Det er primært de høje gebyrer, der gør F1-lånet dyrere. Realkredit Danmark har et såkaldt rentegulv på Flexkort, og renten ikke kan komme under 0, mens F1-renten står til -0,15 pct.
Noget af rentegulvet på Flexkort bliver dog kompenseret, da investorerne finder det attraktivt at kunne undgå en negativ rente, og derfor er kursen på obligationen bag i øjeblikket også over kurs 100.
»Låntagerne får dermed en kursgevinst ved optagelse af Flexkort. Denne kursgevinst er dog skattepligtig, og RD skal indberette kursgevinsten omregnet til en negativ rente fordelt ud på obligationens levetid indtil næste refinansiering,« forklarer Christian Hilligsøe Heinig.