Privatøkonomi

Tjek vurderingen før boligkøb: Måske har du ikke råd til at betale skatten

Diskussionen om en ny boligskat kan få konsekvenser for, hvilke boliger danskerne tør købe.

Danskere, der overvejer at købe et dyrt hus, bør tjekke vurderingen nøje. Den kan få store konsekvenser for den fremtidige boligøkonomi. Foto: Jens Dresling

Det er en god idé at tjekke vurderingen af en bolig, før man køber den. For reglerne for boligbeskatning kan gøre flere boliger uopnåelige for mange, viser en analyse, som Nordea Kredit har foretaget for Finans.

I øjeblikket er politikerne på Christiansborg ved at forhandle de sidste detaljer om boligskatterne på plads. Et af de helt store spørgsmål er, hvor det såkaldte millionærknæk skal ligge.

I dag ligger millionærknækket på 3.040.000 kr. Knækket er dog ikke blevet justeret siden ejendomsvurderingen fra 2001, som det nuværende skattestop læner sig op af. Det betyder, at boligejere, der har en bolig, som i 2001 blev vurderet til minimum 3 mio. kr., betaler en højere skat end andre boligejere.

Man betaler dog kun den højere skat af den del af vurderingen, der ligger over knækket. Det drejer sig om ca. 15.000 boligejere.

Nogle partier har argumenteret for, at alle boligejere bør beskattes med samme skattesats uanset værdien af deres bolig, og at der derfor slet ikke bør være et millionærknæk, mens andre partier har argumenteret for, at knækket bør ligger på næsten samme niveau som i dag.

»Hører man til de boligejere, der har en billig bolig, kan man derfor være lidt ligeglad med debatten. Det samme kan ikke siges om boligejere med dyrere boliger. Der kan det være ganske mange penge, der er tale om, afhængig af om knækket bliver sat til den høje eller lave side,« lyder vurderingen fra boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

I dag er der en skarp progression i ejendomsværdiskatten. Boligejere med dyre boliger betaler således tre gange så meget i ejendomsværdiskat på den del af ejendomsvurderingen, der ligger over det nuværende knæk på ca. 3 mio. kr., som på den del, der ligger under.

Hvor effekten af skatten er næsten symbolsk for dansk økonomi som helhed, har den enormt stor effekt på de forholdsvis få boligejere, der rent faktisk rammes.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit

Et eksempel: En boligejer beskattes af en vurdering på 6.080.000 kr. Boligejeren betaler 30.400 kr. om året i ejendomsværdiskat af de første 3.040.000 kr. af vurderingen, men 91.200 kr. om året af de sidste 3.040.000 kr.

Tilsammen lyder regningen til ejendomsværdiskat på 121.600 kr. om året. Hvis knækket ikke havde eksisteret, ville regningen have lydt på 60.800 kr. om året.

For dansk økonomi som helhed betyder millionærknækket ikke ret meget. Det er kun 15.000 boligejere, der betaler den høje sats, og det er derfor et ganske lille beløb, som særskatten indbringer.

»Økonomisk er der derfor ikke den store forskel på, om man har et knæk eller ej, men politisk kan der være stor signalværdi i, at lade boligejere med dyre boliger beskatte hårdere end boligejere med almindelige eller billige boliger,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Selv om skatten ikke betyder det helt store for statskassen, har den stor betydning for den enkelte boligejer, og kan godt blive udslagsgivende for, om ejerne har råd til at beholde boligen, når de går på pension, eller hvis de blive enke eller enkemand, mener Lise Nytoft Bergmann.

»Så hvor effekten af skatten er næsten symbolsk for dansk økonomi som helhed, har den enormt stor effekt på de forholdsvis få boligejere, der rent faktisk rammes,« vurderer hun.

Danmarks Statistik har opgjort hvor mange boligejere, der i dag har en bolig i en given prisklasse. Bibeholdes knækket på de 3 mio. kr. drejer det sig om knap 225.000 boligejere, hvis man ikke tager højde for det forsigtighedsprincip, som politikerne også taler om.

MillionærknækAntal boligerPct. af boligejere
Over 1,5 mio. kr.           800.32347
Over 2 mio. kr.          531.87731
Over 2.25 mio. kr.          430.19025
Over 2,5 mio. kr.          342.82920
Over 2,75 mio. kr.          276.90016
Over 3 mio. kr.           224.50513
Over 3,25 mio. kr.          181.92811
Over 3.5 mio. kr.          147.6369
Over 3,75 mio. kr.          121.6737
Over 4 mio. kr.          101.4416
Over 4,5 mio. kr.             71.6844
Over 5 mio. kr.            50.3713
Over 5,5 mio. kr.            37.0602
Over 6 mio. kr.            27.7262
Over 6,5 mio. kr.            21.3221
Over 7 mio. kr.            16.7061
Over 7,5 mio. kr.            13.3041

Kilde: Danmarks Statistik/Nordea Kredit

Ved en knæk på 4 mio. kr. vil 101.000 boligejere blive berørt, mens det drejer sig om 50.000 boligejere ved et knæk på 5 mio. kr., 28.000 boligejere ved 6 mio. kr. og 17.000 boligejere ved 7 mio. kr.

Politikerne lægger dog op til, at benytte et forsigtighedsprincip på 20 pct. Det betyder, at hvis man skal lave en skat, som berører cirka det samme antal boligejere som i dag, så skal man lægge knækket på ca. 6 mio. kr.

I praksis betyder det nemlig, at boligejerne først bliver berørt, hvis de har en bolig til 7,5 mio. kr., idet de 6 mio. kr. svarere til  de 7,5 mio. kr. fratrukket forsigtighedsprincippet på de 20 pct.

BRANCHENYT
Læs også